Ud i naturen og ind i lovgivningslabyrinten
Rigtig mange har i år holdt ferien i Danmark, og mange har haft friluftsoplevelser på programmet både sommer og efterår. Vandretur på Hærvejen, overnatning i friteltningsskove, kanotur på Susåen eller øhop i det sydfynske øhav.
På egen krop har vi mærket, hvad naturen giver os af gode oplevelser, velvære og fællesskab, og måske er vi også blevet mere bevidste om værdien af Danmarks natur og vigtigheden af at passe på den.
Men befolkningens ret til at færdes og opholde sig i naturen kan ikke tages for givet. Det er resultatet af politiske forhandlinger mellem mange interesser, som benhårdt viser sig i den lovgivning, der regulerer beskyttelsen og benyttelsen af naturen.
Og den lovgivning er mildest talt rodet og alt for svær at overskue for almindelige danskere. Det kan føre til, at mange går glip af naturoplevelser, simpelthen fordi de er i tvivl, om hvad de må. Er man i tvivl, om man må gå på en strand skiltet med ”Privat område”, så vil de fleste blive væk.
Kend mere end 16 love for at gå en tur i naturen
Hvis jeg skal finde ud af, hvad jeg må og ikke må i naturen, skal jeg kende mere end 16 love i detaljer bare inden for Miljø- og fødevareministeriets regi, ligesom jeg skal kende til love inden for mange andre ministerier: Færdselsloven, Planloven, Sommerhusloven, Beredskabsloven og flere endnu.
Det gør ikke engang de kommunale embedsmænd, der arbejder med området. En opgørelse fra Københavns Universitet (KU) fra foråret 2020 har undersøgt 30 kommuners domme og afgørelser bare i relation til Naturbeskyttelseslovens adgangsregler, og konklusionen er klar: Der er stor forskel på håndteringen af de mange regler, og der er ifølge forskerne end ”relativ stor usikkerhed med hensyn til reglerne” i kommunerne.
For det er ikke nemt at finde rundt i lovgivningslabyrinten. Oven i de mange love, man skal kende, kommer alle undtagelserne; dispensationerne og tilladelserne. De er i dag ikke samlet ét sted. I stedet skal man ud til hvert enkelt ministerium, styrelse eller kommune, og myndighederne er så nødt til at slå op på den enkelte matrikel for at finde ud af, om de har givet en undtagelse fra gældende lovgivning.
Både de mange undtagelser og det manglende overblik over dem er et problem for befolkningens overholdelse af reglerne for at færdes i naturen. For når myndighederne ikke har overblikket, hvordan kan de så forvente, at borgerne eller lodsejerne kan have det?
Op til 80.000 barrierer derude
Samme KU-undersøgelse viser, at der er 70-80.000 barrierer i naturen, herunder næsten 30.000 barrierer langs kysten.
Det kan være adgang forbudt-skilte og forskellige typer af afspærringer som bomme eller hegn. Blandt andet på grund af kompleksiteten og en manglende oversigt over dispensationer og tilladelser kan man ikke afgøre entydigt, om det er lovlige barrierer. Men forskerne vurderer, at op mod 22 % – eller 15.400 barrierer i naturen – er umiddelbart ulovlige og altså begrænser færdslen i naturen unødigt for danskerne.
Når myndighederne ikke har overblikket, hvordan kan man så forvente, at borgerne eller lodsejerne kan have det?
Vi har nu en saglig undersøgelse, der viser omfanget af det mørketal, vi hele tiden har kendt til. Det tydeliggør vigtigheden af, at politikerne tager de nødvendige skridt for at sikre befolkningens adgang til naturen.
Ønskes: Enkel og forståelig lovgivning
Hvis vi skal mere ud i naturen, skal lovgivningen være sammenhængende, enkel og forståelig. Det er ikke tilfældet i dag. Friluftsrådet opfordrer derfor Regeringen til at nedsætte et Adgangspolitisk Udvalg, og vores oplæg til arbejdet er klart:
Reglerne om beskyttelse og benyttelse af naturen skal forenkles. På Miljø- og fødevareministeriets område foreslår vi, at man reducerer de mere end 16 love på området. Samtidig bør love angående færdsel og ophold i naturen fra andre ministeriers områder samles, så det ikke er borgerens ansvar at lede på tværs. Endelig skal der være en samlet, åben og digital oversigt over alle permanente undtagelser fra lovgivningen, der inkluderer både kommunale dispensationer og kystsikringsforanstaltninger. Det skal være nemt som borger at slå op og finde reglerne, hvis man vil besøge et bestemt sted.
En sådan oprydning i og opstramning af reglerne på området vil spare mange kræfter og konflikter hos og mellem borgere, foreninger, lodsejere og myndigheder. Med enkle regler vil endnu flere mennesker få mod på at opleve den danske natur og de mange friluftsmuligheder, den byder på. Kun sådan kan vi skabe ejerskab til naturen hos den brede befolkning. Og kun sådan får vi lyst til at passe bedre på naturen også i fremtiden.
Blogindlægget har været bragt i en kort form i Jyllands-Posten d. 21. september.
