Børn der fisker ved fjorden
Spændende formidling af naturen er med til at inspirere flere til at komme ud - og til at øge viden og forståelse for naturen. Derfor arbejder Friluftsrådet for at udvikle naturformidling og understøtte naturvejledningen.

Formidling af naturen og naturoplevelser er en af grundstenene i Friluftsrådets virke.

Naturformidling for børn og unge

Børn og unge er en særlig målgruppe for naturformidlingen, fordi alt tyder på, at et godt forhold til naturen grundlægges tidligt i livet, og fordi det hænger sammen med en sund og aktiv livsstil, der gavner den enkelte og samfundet på lang sigt.  

Friluftsrådets programmer Grøn Skole, Grønne Spirer og Blå Flag har også naturformidling som et centralt mål.  Det sker blandt andet på Blå Flag centre rundt om i landet, der hele sommeren formidler naturen ved kysterne.

Naturvejlederuddannelsen

Naturvejledning Danmark har ansvaret og driften af Naturvejlederuddannelsen, der er en formidlingsfaglig efteruddannelse for personer, der arbejder med naturformidling.

Billedet viser en eng med højt græs. Et træ skjuler dele af solens stråler, der titter frem bag træet
Naturvejlederuddannelsen er en formidlingsfaglig efteruddannelse for personer, der arbejder med naturformidling.

Viden om naturvejledning

Naturvejledere udveksler erfaringer og inspirerer andre naturformidlere gennem videnblade om naturvejledning, som du finder her:

Pige kigger på orm
Her kan du finde viden om og inspiration til forskellige former for naturvejledning. Naturvejledere fra hele landet deler deres erfaringer i en række videnblade.