Faciliteter til friluftsliv er en god investering i kommunerne
Kommunerne har et kæmpe ansvar for borgernes muligheder for at bruge naturen. Ikke alene bør kommunerne være opmærksomme på at planlægge og prioritere plads til natur, friluftsliv og grønne områder i byudviklingen. De bør også investere i gode rammer for bevægelse i naturen og sikre, at faciliteter til udendørs aktiviteter er både tilgængelige og tilstrækkelige.
Det skal de, fordi det er en god investering. Tre ud af fire voksne borgere bruger naturen til motion og idræt. Nærhed til natur er ifølge Realdania og Bolius det vigtigste parameter, når folk vælger, hvor de skal bo. 84 pct. af danskerne oplever, at ophold i naturen forbedrer deres humør og mentale sundhed, og for vores børn og unge er friluftsliv med til at skabe grundlag for sunde vaner og forståelse for natur og miljø. Friluftslivet bidrager også til et aktivt foreningsliv og sammenhold i lokalsamfundene rundt omkring i landet. Og så er det også sjovt.
Store forskelle kommuner imellem
Friluftsrådets undersøgelse af kommunernes indsatser for friluftsliv (Danmarks bedste friluftskommune 2021) viser dog, at der er store forskelle mellem antallet af kommunalt ejede friluftsfaciliteter. I toppen af listen finder vi Esbjerg Kommune og Vejle Kommune med henholdsvis 535 og 169 friluftsfaciliteter. I bunden af listen ligger en håndfuld kommuner, der har færre end fem. En ny rapport, ”Drift af danske outdoorfaciliteter” fra Danmarks Idrætsforbund, Dansk Kyst- og Naturturisme og On Trail, giver et vigtigt indblik i, at driften af de udendørs faciliteter halter gevaldigt i mange kommuner.
Hvor kommunerne poster millioner i at drifte badmintonbaner, håndboldbaner og andre indendørs faciliteter, så hænger driften af friluftsfaciliteter ofte på ildsjæle. Rapporten konkluderer, at mange faciliteter, for eksempel sheltere eller mountainbikespor er anlagt af frivillige, men at de i stigende grad promoveres af kommuner og destinationsselskaber. Et helt konkret eksempel fra vores hverdag i Friluftsrådet er spejdergrupperne i en kommune, der på tværs af forbund går sammen og søger tilskud til at sætte offentligt tilgængelige sheltere op langs en højt profileret vandrerute. Det har såvel spejderne selv som alle andre glæde af. Kommunen siger ok, hvis spejdergrupperne selv står for drift og vedligehold, henter affald og holder opsyn. Kunne man forestille sig, at en håndboldklub på samme måde selv skulle male hallen, tømme skraldespande og vaske gulv i omklædningsrummet? Det er værd at bemærke, at der for eksempel i Aarhus Kommune er lige så mange vinterbadere som badmintonspillere.
At støtte drift er bæredygtigt
En af forklaringerne kan være, at udendørs faciliteter falder ned mellem to stole: Kultur- og fritidsforvaltningerne står for idrætsfaciliteter, mens natur- og miljøforvaltningerne står for friluftsliv og udendørs områder. Vi kan i hvert fald se, at kommuner, der har en samlet friluftstrategi, får tænkt det hele med: Rekreative naturområder, der også kan bruges af skovbørnehaver, stier, der løber forbi skolen og som kan bruges i undervisningen, faciliteter som kajakbroer og overnatningspladser, der også kan bruges af foreninger. På den måde får en kommune langt mere ud af investeringerne.
En af forklaringerne kan være, at udendørs faciliteter falder ned mellem to stole: Kultur- og fritidsforvaltningerne står for idrætsfaciliteter, mens natur- og miljøforvaltningerne står for friluftsliv og udendørs områder.
Men jeg vil også gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det alene er kommunernes ansvar at stå for driften. Den føromtalte rapport om drift af faciliteter beskriver en række modeller for, hvordan faciliteter driftes i samarbejder på tværs af aktører: Frivillige, statslige, kommunale og private. I Friluftsrådet har vi med Udlodningsmidler til Friluftsliv støttet adskillige projekter med etablering af stier og udendørs faciliteter gennem årene, også i kommuner, og helst i samarbejde med frivillige foreninger. Ligesom private fonde giver vi tilskud til noget nyt, udvikling og etablering. Ganske vist sikrer vi os, at der er tænkt i projekternes bæredygtighed, men vi bliver nødt til at stille spørgsmålet, om det er særlig bæredygtigt, at man altid skal lave nyt for at få midler til projekter. Og på den anden side, om det er for sårbart og dermed ikke bæredygtigt, at frivillige skal stå for udviklingen og ofte også hænger på driften. Vi, der finansierer, må også kigge indad.
En sikker investering
En ting er sikkert. De gode rammer for friluftslivet kommer ikke af sig selv. De skal skabes, udvikles, vedligeholdes og frem for alt prioriteres politisk.
Kommunerne spiller en helt afgørende rolle i at skabe rammer for de friluftsaktiviteter, borgerne har så stor glæde og gavn af. Derfor kan jeg kun opfordre kommunerne til at prioritere en sammenhængende planlægning af borgernes friluftsliv, at tænke friluftsliv med fra begyndelsen i alle projekter og ikke mindst tænke friluftslivet på tværs af forvaltninger. Så tør jeg godt love, at friluftslivet bliver en gevinst for kommunen. Jeg har været der selv og set effekten på outdoorturisme og bosætning på Bornholm. Friluftsrådets analyse af kommunernes indsatser viser, at en kommune, uanset de naturmæssige forudsætninger og landskabets karakter, kan gøre en forskel for borgernes friluftsmuligheder.
Så mit budskab er: Se friluftslivet som en investering i borgernes mentale og fysiske sundhed. Skab levende lokalsamfund og aktive fællesskaber.
Indlægget er også blevet bragt i Kommunen.dk den 6. april 2022
