En plan for natur og friluftsliv i hele Danmark

Regeringen arbejder på at lempe planloven, den samlede lov for planlægning af vores land, så det i højere grad bliver op til kommunerne at bestemme, hvordan landet skal udvikle sig. Det vil sige, at Danmarks planlægningen bliver brudt op i 98 enkelte dele og det kan være svært at se en planlægning der varetager de nationale hensyn. Det gælder også vores kystlandskaber og strande som ellers har været særligt beskyttet af loven.
At bevare vores strande og kyster ubebyggede handler ikke om at forbyde højbede og flagstænger. Heller ikke om muligheden for at bygge kajakskure og bålhytter. Det handler om et langt mere grundlæggende opgør med måden, vi hidtil har værnet om de naturværdier, vi har fået.

Det er nemlig unik natur, vi har langs kysterne, og det er unikt, at man i Danmark kan gå i timevis ad langstrakte strande uden at møde forhindringer og barrierer for den frie adgang langs kysten. Hvis regeringens varslede lempelser vedtages, er mit skrækscenarie er, at det bliver tilfældigheder og kommunernes brug for her-og-nu investeringer, der afgør, hvordan vores kystnatur skal udvikle sig! Vi vil have en kyst uden store hoteller med liggestolsudlejning og strandpromenader og hvor kunstige palmer ikke skæmmer landskabet lige på den anden side af kommunegrænsen.

Udbyg byerne i stedet for naturen

I Friluftsrådet har vi en god dialog med kommunerne og vi har stor tillid til deres evne til at planlægge. Det er også forståeligt, at kommunerne ser muligheder for at tiltrække borgere eller turister. Det må bare ikke blive på bekostning af naturen, som er den både turisterne og beboerne kommer for! Udbyg i stedet byerne ved kysten med tidssvarende faciliteter og lækre tilbud og lad så naturen og den uberørte kyst være natur med begrænsede enkle faciliteter som for eksempel en badebro, der bare forbedrer mulighederne for at mærke naturen helt tæt på.

Fælles natur - ikke de enkelte kommuners

For at undgå mit skrækscenarie mener jeg, det er helt nødvendigt at planlægge på landsplan og henover kommunegrænserne. Den danske natur er danskernes - ikke de enkelte kommuners, som arkitekt og byplanlægger Esben Fog så klogt udtrykte det i dagbladet Politiken*. Planlægning for friluftsliv er et eksempel på, at der skal være planlægning på tværs af kommunegrænser. En vandrerute eller en cykelsti langs en kyststrækning, der går igennem flere kommuner kræver fælles planlægning og beslutning. Ligesom bygning af et boligområde på den ene side af en sø på grænsen mellem to kommuner kan ødelægge de rekreative muligheder for borgerne i nabokommunen. Nej, Danmark er et samlet hele, derfor er der brug for en samlet planlægning. En planlægning som rækker ud over den enkelte kommunes interesser. Det må Folketingets partier huske på i de kommende forhandlinger.