Det blå friluftsliv overses i planlægning af havet
I dag mødes en række politikere, forskere og interessenter på Kattegatcentret for at diskutere, hvad vi skal bruge havet til, og hvordan vi skal planlægge benyttelse og beskyttelse af havet omkring Danmark.
Den diskussion er vigtig, for ligesom på land er der kamp om pladsen og mange interesser i vores blå vildmark. På land inddrages alle relevante interesser i planlægningen, og det er sund fornuft. Man skulle derfor tro, at en kommende havplan ville bygge videre på vores gode planlægningstraditioner og også forholde sig til alle interesser. Ikke desto mindre er vigtige interesser slet ikke omfattet af arbejdet med havplanen, der skal træde i kraft i 2021.
Desværre har man i Danmark valgt at springe over hvor gærdet er lavest og undladt rekreative aktiviteter og friluftsliv i den første havplan. Det kan nok undre og ærgre de millioner af danskere, der dyrker friluftsliv på havet – for det gør tre ud af fire voksne danskere faktisk!
Havplanen skal ifølge Lov om maritim fysisk planlægning bidrage til en bæredygtig udvikling af fx energisektoren til søs, søtransport, fiskeri og akvakultur, indvinding af råstoffer på havet og beskyttelse af miljøet. Havplanlægningen kan inddrage bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter og friluftsliv. Desværre har man i Danmark valgt at springe over hvor gærdet er lavest og undladt rekreative aktiviteter og friluftsliv i den første havplan - i modsætning til for eksempel Sverige, hvor havplanlægning også omfatter de rekreative interesser. Det kan nok undre og ærgre de millioner af danskere, der dyrker friluftsliv på havet – for det gør tre ud af fire voksne danskere faktisk!
Ifølge en stor undersøgelse fra Københavns Universitet har 75 % af de voksne danskere deltaget i vandorienteret friluftsliv i Danmark inden for det seneste år. Ud over sejlads, roning, lystfiskeri, surfing og naturobservationer er det også aktiviteter som isfiskeri, jagt, snorkling og fridykning. Danmark er kendt som paradis for lystsejlere og en stærk sejlernation, og det blå element er helt afgørende for danskernes mulighed for at dyrke friluftsliv.
Friluftsliv som driver for vækst i kystturismen
Her kan man indvende, at målet med havplanen er at planlægge havet som resurse for vækst og erhvervsudvikling i udvalgte sektorer - heldigvis under hensyntagen til miljøpåvirkningen – ikke at give plads til fritidsfornøjelser, foreningsliv og livskvalitet.
Men faktisk er det sådan, at kystturismen på landsplan står for henholdsvis >50% af beskæftigelsen og 10 % af værditilvæksten ift. forskellige erhvervsaktiviteter på havet. Havbrug udgør til sammenligning 0,1% både i forhold til beskæftigelse og værditilvækst. Op mod en fjerdedel overnatter væk fra hjemmet, når de dyrker friluftsliv på eller ved vandet, og det er vel at mærke uden at medregne de udenlandske turister. Den kystbaserede turisme bidrager netop til at udvikle de yderområder, der har stor politisk opmærksomhed. Skal kommunerne fortsat kunne udvikle kystturismen, er det afgørende, at de rekreative muligheder er tænkt med i den nationale planlægning af havet – og at denne forholder sig til den rekreative brug af havet. Der er allerede problemer med udlæg af havbrug, der har konsekvenser for lystfiskeri, sejlads og roning i de østjyske fjorde.
Det sætter en tyk streg under vigtigheden af at tænke friluftslivet med fra start og integrere de rekreative aktiviteter, når der arbejdes med fysisk planlægning på vores havområde.
Det håber vi debatten i dag berører – og ellers har vi chancen for at debattere det på Naturmødet:
Lørdag på Naturmødets Thunderdome-scene kl. 14.00, hvor Marianne Jelved (R), Rasmus Prehn (S), Karsten Lauritzen (V), Lars Vestergaard (DF) og Øjvind Vilsholm (EL) debatterer sammen med WWF, Verdensnaturfonden og Friluftsrådet, Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund.
