Formanden

Fælles naturværdier eller økonomisk gevinst for landbruget?

Er befolkningen som helhed virkelig villig til at give køb på vores fælles naturværdier for at skabe økonomisk vækst i landbruget? Det er nemlig det, regeringen gør lige nu.

I et naivt øjeblik havde Friluftsrådet håbet, at sammenlægningen af Miljø- og Fødevareministeriet ville betyde nye muligheder for nytænkende, fremtidssikrede og bæredygtige helhedsløsninger, der både gavner natur, miljø og landbrugsproduktion. At den traditionelle splittelse mellem det sorte og grønne – mellem landbrug og natur og miljø for alvor var fortid.

Men så gik Folketingsåret i gang og jeg blev klogere på den sag. For regeringen har tilsyneladende ingen planer om at tænke nyt, tænke på tværs og samle dem, der er interesseret i vores natur og landskab. Tværtimod.
Regeringens udmeldinger er en entydig støtte til landbrugserhvervet, uden tanke for natur og miljø. Første skridt på regeringens ideologiske motorvej er nedlæggelsen af randzonerne (ja, nu dem igen!). Randzoner er da ganske vist ikke et særlig hot tema, eller noget, der får folk op på barrikaderne. Men nedlæggelsen af dem er ikke desto mindre helt symptomatisk for det, der sker i øjeblikket: Regeringen ruller alle miljøtiltag og naturinitiativer tilbage – med det erklærede formål at skabe vækst og bedre vilkår for landbrugserhvervet. Et andet eksempel på det er et lovforslag om, at landmænd må gødske og sprøjte mere – også i beskyttede naturområder (efter naturbeskyttelsesloven § 3).

Konsekvensen er helt sort. Miljø og natur forringes, folk mister muligheden for at komme ud i landskabet - med argumentet om, at landbruget skal have bedre vilkår for at sikre en økonomisk gevinst. Jeg tvivler tilmed stærkt på, at opgør med randzoner, lovlig sprøjtning og gødning i beskyttede naturområder og andre af regeringens forslag, har nogen nævneværdig økonomisk virkning på landbrugserhvervet. Den gæld landbruget lider under (360 mia. kr.) kræver andet og mere end mulighed for at forurene mere. Jeg glæder mig til at se erhvervet og ministeren sandsynliggøre at en forarmelse af vores natur har nogen markant betydning på landbrugets dystre økonomi. 
Helt principielt er det dybt bekymrende, at det er landmændenes økonomiske situation, der afgør landets natur- og miljøpolitik og fremtiden for vores fælles natur!

Friluftsrådet har med afsæt i de mange medlemsorganisationer været optimistisk og dialogsøgende over for regeringen, men jeg fristes til at sige, at det indtil videre har været uden held. Så hvad gør vi nu? Afventer en ambitiøs naturpakke, der retter op på hele miseren? Hvordan kommer vi fra det sorte hul op på den grønne gren igen? Det håber jeg, Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen kommer med et ambitiøst og overraskende bud på de kommende måneder.