Brugerbetaling for friluftsliv – eller grøn velfærd for alle?
Den seneste tid har der været debat, men også konkrete udspil, hvor der kræves betaling for at nyde naturen og dyrke friluftsliv. Det er både fra private lodsejere, men også fra fondsejede og statslige ejere af naturområder. Friluftsrådet advarer mod denne tendens til at udvide brugerbetaling for naturoplevelser, og det er der mange gode grunde til.
Når man betaler for noget, ja så får - og forventer - man en ydelse. En gåtur i skoven, en efterårsdag eller en cykeltur i fri luft er normalt ikke en sådan "ydelse". Den kan der ikke kan tages entre for - heller ikke selvom naturen, man færdes i, er ejet af andre.
Naturen og landskabet er efter Friluftsrådets opfattelse et fælles gode for alle danskere - og det må vi have lov til at opleve!
Brugerbetaling er en dårlig forretning
Hvis man accepterer, at det er en ydelse, så kan man spørge hvad koster denne "ydelse" at producere for lodsejeren? Det vil ofte være ret ubetydelige beløb, især hvis det fordeles på alle brugerne. Og set i forhold til de administrative resurser til opkrævning, kontrol, sanktioner osv. som brugerbetaling kræver, er det svært at se, at brugerbetaling skulle være et afgørende argument for at forbedre naturejernes forretning.
Det er også langt fra sikkert, at brugerbetaling vil løse problemet med naturgæster, der ikke passer ordentligt på naturen. Tværtimod kan det få folk til at tænke "når jeg har betalt, kommer der vel nogen og rydder op, så er det ikke mit ansvar". Så bliver adgang til naturen ikke vores fælles gave, som vi behandler med respekt og tager et fælles ansvar for, men et sted, vi kan kræve eller forvente en særlig ydelse.
Vilje eller evne til at betale
En anden væsentlig ulempe ved brugerbetaling er det fordelingspolitiske spørgsmål om betalingsvillighed og betalingsevne. Øget brugerbetaling vil helt sikkert betyde, at nogle mennesker må fravælge friluftslivet og naturoplevelser - og dermed får de ringere forståelse for at tage vare på natur og miljø. Og den nedadgående spiral støtter Friluftsrådet naturligvis ikke!
Friluftsliv og adgang til rekreative naturoplevelser er og skal være en velfærdsgode i Danmark.
Grøn velfærd for alle?
Historisk har vi da også heldigvis haft lovgivere, der har sikret, at danskerne har mulighed for uden betaling at gå langs strandene og har sikret danskerne ret til at færdes og opholde sig i naturen - også den privatejede del af den danske natur. Disse rettigheder har sikret, at danskerne kan nyde naturen og færdes i den uden nødvendigvis at eje den. Det er det, Friluftsrådet forstår ved regeringens ord "Grøn velfærd for alle". I regeringsprogrammet står der bl.a. under overskriften "Naturen - Grøn velfærd for alle", at regeringen vil "give en ambitiøs naturpolitik høj prioritet" og "gøre naturen mere attraktiv for friluftsliv, turisme og daglig rekreation".
Derfor må det også være det rette tidspunkt for en mere principiel drøftelse af rimeligheden i, at friluftsbrugerne skal betale for at opleve den natur, der basalt set er grundlaget for vores liv - og i øvrigt nøglen til at løse mange samfundsmæssige problemer.
