Kommunale friluftspolitikker og -strategier

Med sammenhængende planlægning for borgernes friluftsmuligheder på tværs af forvaltninger kommer en kommune langt. Værktøjet er at formulere en friluftspolitik- eller strategi. Vi har samlet viden og inspiration til processen i din kommune.

Friluftsliv og oplevelser i naturen er et velfærdsgode, alle har ret til. Men mulighederne kommer ikke af sig selv - de skal skabes, udvikles, vedligeholdes og frem for alt prioriteres politisk. Kommunerne spiller en central rolle for udviklingen af de friluftsaktiviteter, befolkningen dyrker.

Friluftsrådet bidrager med viden og udgivelser til kommunernes planlægning og forvaltning af friluftsliv. Herudover er Friluftsrådet repræsenteret i kommunernes grønne råd og i hver kommune er der lokale kontaktpersoner fra Friluftsrådet.

Friluftsstrategier

Kommunerne er generelt gode til at iværksætte friluftsprojekter. Men der er ofte tale om ad hoc planlægning frem for langsigtet strategisk planlægning. Derfor vil Friluftsrådet opfordre alle kommuner til at drøfte værdien, perspektiverne og mulighederne ved at have en kommunal friluftspolitik, der er tværfagligt funderet. Ligeledes bør friluftsliv have en central plads i kommuneplanerne.

En friluftspolitik- eller strategi kan blandt andet: 

• Sætte fokus på sammenhængende stier og multifunktionelle faciliteter, naturområder, grønne områder osv. 
• Integrere planer og koordinere initiativer mellem forskellige forvaltninger, så der opnås bred synergi
• Forholde sig til natur og friluftslivs rolle for borgernes mentale, fysiske og sociale sundhed 
• Bruges aktivt til at tiltrække turister og udvikle det lokale erhvervsliv
• Bruges målrettet i forhold til strategier for bosætning 
• Sikre balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturområder
• Sikre synergier ved klimatilpasningsprojekter, så de kommer borgernes rekreative udfoldelse til gode

Der er mange gode grunde til, at kommunerne bør formulere en friluftsstrategi eller -politik, og det er afgørende, at kommunalpolitikerne er bevidste om at formulere en langsigtet og strategisk planlægning for friluftslivet.

Kommunerne er generelt gode til at gennemføre friluftsprojekter. Men der er ofte tale om ad hoc planlægning frem for langsigtet strategisk planlægning. Derfor opfordrer Friluftsrådet alle kommuner til at drøfte værdien, perspektiverne og mulighederne ved at have en kommunal friluftspolitik, der er tværfagligt funderet.

En friluftsstrategi- eller politik kan blandt andet forholde sig til: 

• Sundhed 
• Turisme
• Bosætning
• Balance mellem benyttelse og beskyttelse
• Klimatilpasning
• Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger

Der er (mindst) 10 gode grunde til at også din kommune skal have en friluftspolitik, der skal skabe mere glæde hos kommunens foreninger og borgere.

Outdoor-strategi, friluftsstrategi eller politik for friluftsliv. En kommunal friluftsstrategi kan bruges til at samle og realisere de visioner for friluftsliv, der allerede findes i forvaltningerne og til at skabe en ny ambition på området.

10 gode grunde til at din kommune skal have en friluftspolitik:

1. Friluftsliv er for alle. En kommunal friluftspolitik er altid populær hos borgerne. Alle borgere udøver friluftsliv - naturaktiviteter er populære hos alle - på tværs af partiskel mm. hvad enten det er at gå, løbe eller cykle en tur. Samtidig er det en mulighed for at skabe synlige resultater der kommer alle borgere og en lang række foreninger på idræts- og friluftsområdet til gode.
2. Borgernes sundhed og livskvalitet. Gode muligheder for friluftsliv, f.eks. stier og adgang til naturområder, øger borgernes trivsel og sundhed. 84 % af danskerne oplever, at ophold i naturen forbedrer deres humør og mentale sundhed. Nogle kommuner har ligefrem behandlingstilbud i naturen, eks. mindfulness for stressramte eller aktivitetstilbud til ensomme ældre eller socialt udsatte.
3. Skoler og institutioner har brug for gode områder og faciliteter i naturen. Mange elever vil gerne have mere undervisning i ude i naturen og undersøgelser viser, at det styrker især drenges læring og trivsel, øger bevægelse og motorisk udvikling og sætter fokus på andre kompetencer hos eleverne end boglige.
4. Bosætning. Grønne områder og smuk natur er en vigtig faktor for valg af bosted for mange danskere – adgangen til rekreative områder er (efter jobmuligheder) den næst vigtigste faktor i danskernes valg af bosætningskommune.
5. Turister går efter spændende faciliteter, formidling af natur og mulighed for attraktive naturoplevelser. Det kan en friluftsstrategi tage højde for og den styrker turismen og områdets branding - og kan også tiltrække nye erhvervsprojekter.
6. Foreningslivet kan få et boost: Kommunens mange friluftsforeninger kan både bidrage og få nye muligheder - og i mange tilfælde kan samarbejdet styrkes mellem kommune, frivillige og foreningsliv: for eksempel anlægger spejderforeningerne nye lejrpladser med frivillig arbejdskraft, pladser der samtidig kan indgå som overnatningsmulighed for turister.
7. I Natur og naturforvaltningsprojekter er det eksempelvis muligt at bevare landskaber og skabe nye friluftsmuligheder, samtidig med at projektet renser forurenet vand, sikrer grundvandet eller bevarer kulturmiljøer e.l. Også klimatilpasningsprojekter kan få en ekstra dimension hvis der tænkes i rekreative muligheder, for eksempel en sti på et dige, skovrejsning eller mulighed for vandsport på vandreservoir og kanaler.
8. Merværdi. Der kan opnås en række synergieffekter: for eksempel når en ny stiforbindelse efterspurgt rideklubben anlægges, så den også kan benyttes af cyklister og gående, så den giver børnehaven mulighed for at nå et nærliggende naturområde, og så der skabes sammenhæng til et overordnet net af regionale vandreruter.
9. Samarbejde. At fastlægge en kommunal friluftspolitik er fantastisk mulighed for en kommunalbestyrelse til at komme i dialog med borgerne og samtidig styrke samarbejdet mellem de forskellige sektorer i kommunen. Det har de for eksempel gode erfaringer med i Esbjerg kommune. En kommunal friluftspolitik kræver nemlig, at der i forvaltningerne tænkes og samarbejdes på tværs fra teknisk forvaltnings stiplanlægning og forvaltning af parker og grønne områder, over kultur- og fritidsforvaltningens samarbejde med diverse foreninger, videre over børne- og skoleforvaltningens arbejde med undervisning i bæredygtig udvikling til social- og sundhedsforvaltningens arbejde med forebyggelse og rehabilitering.
10. Midler. Flere kommuner har oplevet, at det er nemmere at ansøge om og få tildelt fondsmidler til et projekt, når projektet kan knyttes op på og understøtter en langsigtet strategi.