Nysgerrig på naturdannelse?
Friluftsrådet indbyder sammen med Center for Børn og Natur til fyraftenswebinar om børns naturdannelse.
Vi vil gerne have dig til at tænke med også: Hvordan kan det bruges i dit eget arbejde? Og hvad er der brug for, hvis naturdannelse skal fylde mere i vores arbejde med børn og unge?
Webinaret tager afsæt i Friluftsrådets projekt ”Børns Naturdannelse”, der er støttet af AAGE V. JENSEN NATURFOND. Projektet skal til at tage skridtet fra ’teoretisk redegørelse’ til ’hvordan kan det se ud i praksis’.
Download slides fra webinaret
Program
15.15: Velkomst og introduktion. Ved Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet.
15.20: Børns Naturdannelse – nyudgivet rapport fra projektet Børns Naturdannelse. Ved Søren Præstholm, leder af Center for Børn og Natur, som står bag rapporten.
15.35: Eksempel: Naturdannelse i læreruddannelsen. Dorrit Hansen, lektor ved Professionshøjskolen Absalon, fortæller om sine og de lærerstuderendes erfaringer med at bruge naturdannelse som ramme for udeskolepraksis.
15.45: Fælles refleksioner. I mindre grupper organiseret omkring arenaerne dagtilbud, skole, fritid diskuterer vi, hvordan naturdannelsens elementer og opmærksomhedspunkter kan overføres til egen praksis. Plads til faglige snakke, videndeling og gensidig inspiration.
16.10: Hvordan bliver vi klogere på naturdannelse i praksis? Pernille Friis, projektleder for Børns Naturdannelse, fortæller om de konkrete praksisforløb, der zoomes ind på i næste projektfase, og hvordan erfaringerne skal inspirere de mange, der arbejder med børn og natur.
16.25: Opsamling og på gensyn