Nyhed

Nye naturområder skal give plads til mere friluftsliv

naturmøde debat 2022
Naturmødedebat: Klimatiltag og indsatser for at sikre biodiversitet eller vandmiljø forandrer landskabet disse år. Både erfaring og forskning viser, at det en god investering at tænke befolkningens friluftsmuligheder med, når der skabes eller genskabes nye naturområder.

”Der har været byfornyelse i de store byer, nu skal vi i gang med landfornyelse”
”Der er rift om landet, og derfor er det er yderst relevant, at vi sætter os sammen og gør det her klogere”
”Vi må indse, at vi ikke har været gode til intelligent arealplanlægning i Danmark”.

Sådan blev rammen sat da flere borgmestre, landbruget og friluftslivet mødtes til en debat på Naturmødets hovedscene Thunderdome, da naturdanmark var samlet i slutningen af maj.

Debatten tog afsæt i at Danmark i disse år får nye naturområder, når landbrugsjord omlægges til natur, der laves vådområder eller projekter, der genopretter den oprindelige natur. Alt sammen sker for at sikre biodiversitet og vandmiljø, reducere udledningen af drivhusgasser og tilpasse vores land til klimaforandringerne.

De deltog i debatten:
  • Søren Møller, formand Fremtidens bæredygtige landskaber (Collective Impact)
  • Annesofie Bjerre, formand i Friluftsrådet
  • Birgit Stenbak Hansen, borgmester i Frederikshavn (S)
  • Mogens Gade, borgmester i Jammerbugt (V)
  • Bjarke Lauersen, landmand og formand for kreds 3 i Landbo Nords hovedbestyrelse
  • Søren Præstholm, kulturgeograf og Ph.d., IGN, Københavns Universitet

Den udvikling er ifølge Friluftsrådet en unik chance for at forbedre befolkningens muligheder for friluftsliv og at opleve naturen. Og erfaringer fra igangværende projekter med brug af multifunktionel jordfordeling under initiativet Fremtidens bæredygtige landskaber viser da også, at friluftsliv kan være nøglen til at skabe både lokal opbakning og god samfundsøkonomi i projekterne.

Borgerinddragelse giver mere friluftsliv

Spørgsmålet er hvordan friluftsliv bliver tænkt ind i den nye natur, så områderne bliver en gevinst for lokalbefolkningens friluftsliv?

Det havde to borgmestre, der deltog i debatten, Birgit S. Hansen fra Frederikshavn og Mogens Gade fra Jammerbugt Kommune, et bud på. De fremhævede blandt andet erfaringer med at inddrage lokale borgere i projekter mod for eksempel oversvømmelser eller kystsikring.

”Borgerne efterspørger rekreative muligheder og kender behovet. I Skagen har vi sammen med borgerne arbejdet med stier til at styre færdslen, i landsbyen Elling, der har været oversvømmet flere gange, har borgerne i Å-gruppen arbejdet for friluftsmuligheder i forbindelse med digebygning og vi har også eksempler på at borgerne vil have en sti rundt om en lille sø” fortalte Birgit Stenbak Hansen, socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn kommune.

Friluftsrådets formand pointerede her, at borgere og friluftsorganisationer bør inddrages tidligt i processen, når der planlægges for ny natur, så det bliver en del af de hensyn, der bygges ind i projekter.

Friluftsliv er en god investering for (lokal)samfundet

Når borgmestrene oplever at landsbysamfund efterspørger friluftsmuligheder, så er det faktisk ikke helt skævt. Det pointerede forsker fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, Søren Præstholm:

”Når vi beregner den samfundsøkonomiske gevinst af ny natur, ser vi, at friluftsliv er en god investering. Det gælder især hvis der er få muligheder i forvejen eller hvis det sker i områder, der ligger tæt på byer, hvor der bor mange mennesker, som får glæde af det. Det kan tale for at prioritere de områder, når man vælger for eksempel, hvor der skal lægges klimaskove eller skabes alternative muligheder i forbindelse med omlægning til vildere natur. Det handler om at få størst mulig samfundsgevinst ud af de investeringer vi laver i natur og klimaindsatser” sagde Søren Præstholm i debatten.

Han fortalte om gode eksempler på for eksempel bynær skovrejsninger eller store naturgenopretningsprojekter ved Skjern Å, hvor der er skabt nye friluftsmuligheder for lokalbefolkning og besøgende ved at lave stier, fugletårn, trækfærge over åen og steder til lystfiskeri.

”Friluftslivet kunne med fordel tænkes ind i klimainitiativer og også i energilandskaber, hvor man som samfund godt kunne stille krav om at tænke lidt mere plads til natur og friluftsliv ind i projekterne” sagde Søren Præstholm.  

Kamp om arealerne i det lille land

For der er kamp om pladsen til natur, landbrug, byudvikling og meget andet i Danmark. Derudover er der nu også brug for mere plads til grønne energianlæg.

Ordstyrer i debatten Mette Walsted Vestergaard sluttede da også af med et spørgsmål til Friluftsrådet: Er der plads til friluftsliv, når det handler om de store samfundsinteresser med at sikre grønnere energi?

"Friluftslivet bidrager også til at løse store samfundsproblem for eksempel i forhold til mental og fysisk sundhed. Det skaber udvikling i landområder, turisme og bosætning, så vi ikke alle skal klumpe os sammen i byerne. Og selvfølgelig er der plads til friluftsliv men det skal planlægges ordentligt og tænkes med fra start", lød det fra Annesofie Bjerre.