Havbrug gør livet svært for sejlere
Sejlere, lystfiskere, kajakroere og alle andre, der dyrker det ’blå friluftsliv’ får indskrænket mulighederne for at færdes på havet, hvis regeringen får vedtaget et forslag om at ændre miljøbeskyttelsesloven. Forslaget vil gøre det muligt at udlægge langt flere havbrug, hvis man samtidig kompenserer for den forurening havbrugene skaber og laver tanganlæg eller opdrætter muslinger, der spiser algerne.Problemet er, at både havbrug og tang- og muslingeopdræt vil beslaglægge store arealer på havet og gøre friluftslivet svært for alle dem, der færdes der.
”Havet er vores blå vildmark, hvor vi kan få store, vilde og utæmmede friluftsoplevelser og det er i høj grad et fælles gode, som vi ikke har tradition for at spærre af. Rigtig mange mennesker dyrker friluftsliv på havet, og når der lægges beslag på havet på den måde som havdambrug gør, bliver det svært at færdes på havet for dem” siger Leif Nielsen fra Friluftsrådets bestyrelse og formand for Friluftsrådets ’blå netværk’ af organisationer, der færdes på havet.
Sidste år samlede Friluftsrådet erfaringer med havdambrug i en analyse af barrierer for friluftsliv på havet, og især skaber det problemer for de rekreative interesser når snævre fjorde og kystnære farvande skal bruges til erhvervsmæssige havbrug.
Analysen peger også på, at havbrug skaber sikkerhedsmæssige problemer for sejlere. Dels er der mange eksempler på, at havbrug ikke markeres tilstrækkelig tydeligt og give risiko for påsejling om natten eller ved dårlig sigt, dels kan små sejlere, som kanoer og kajakker tvinges langt væk fra kysten med de usikkerhedsforhold der ligger i det.
Det anslås at der findes cirka 100.000 aktive lystbåde (sejlbåde og motorbåde) i Danmark og at over en kvart million danskere er på vandet i lystbåd hvert år.
Friluftsrådets tre medlemsorganisationer, der sejler i små både - kano, kajak og robåd - har knapt 40.000 medlemmer. Dertil kommer et stort antal især kajakroere, der ikke er organiseret i foreninger. De fire medlemsorganisationer med lystsejlads tæller alene 75.000 både.
Lystfiskeriet generer en omsætning på 2,9 milliarder kroner, hvilket anslås til effekt på 2500 jobs.
Havbrug truer den vilde fiskebestand – og danskernes badevand
Der har fra flere partier og fra grønne organisationer været protester mod at fordoble antallet af havbrug herunder en tredobling af antallet af havbrug fordi det forurener voldsomt. Havbrug udleder næringsstoffer, der øger algevæksten, især om sommeren og det giver plumret og ulækkert badevand.
”Dykkere fortæller, at områder med mange havbrug har plumrede og næsten livløse havbunde, og dermed forsvinder oplevelsesværdien. Det samme gælder for badegæster og turister, der vil finde badevandet ulækkert og fyldt med alger. Så flere havbrug vil have store konsekvenser for befolkningens oplevelser” siger Leif Nielsen.
Danmarks Sportsfiskerforbund har desuden påpeget konsekvenserne for de vilde fiskebestande.
”Hvis man placerer havbrug i Kattegat vil der være risiko for lakselus angreb. Det vil være en tikkende bombe under de danske og svenske naturlige vilde havørredbestande og laksebestande. Det er muligt at lave saltvandsanlæg på land og det er en langt mere bæredygtig produktion” siger Verner W. Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Lovforslaget er en del af vækstplanen for havbrug i regeringspartierne og Dansk Folkepartis aftale om en landbrugs- og fødevarepakke.
Danmarks Sportsfiskerforbund forudser, at vækstplanen for havbrug blandt andet vil betyde minimum merudledning af kvælstof på 843 tons, knapt 100 tons fosfor og flere tusinde tons iltforbrugende slam direkte i vandmiljøet.
