Varde Kommune: ”Her har vi måtte slippe tøjlerne”
Tove Urup Madsen fra projektet Ridespor-Danmark har samarbejdet med Louise Langschwager og Therese Espensen Rosa fra Varde Kommune om anlæggelse af en ny ridesti på Karlsgårdeegnen.
”Det er jo virkelig farligt, når man rider et sted, hvor der pludselig kommer store køretøjer kørende.”
Anne Voigt Lauridsen sidder i det lyse køkkenalrum på familiegården på Karlsgårdeegnen nordøst for Varde. Her er hun vokset op med udsigt til Holme å, skov og heste på marker. Og her har hun boet med sin mand og tre børn, siden hun overtog gården fra sine forældre for to år siden.
I slutningen af februar er der møde om ridestier hjemme hos Anne Voigt Lauridsen. Louise Langschwager og Therese Espensen Rosa, der er hhv. landskabsarkitekt og skovfoged i Varde Kommune, er kommet på besøg sammen med Tove Urup Madsen, som er projektleder for Ridespor-Danmark. Sammen drøfter de den videre udvikling af en cirka 10 kilometer lang ridesti, som kommunen har anlagt få hundrede meter fra gården.
Det har været svært at færdes på hesteryg i området, før kommunen anlagde den nye sti, fortæller Anne Voigt Lauridsen. I de forgangne to år har hun ofte måtte ride på veje og i nærheden af en maskinstation, hvor hun delte pladsen med store landbrugsmaskiner.
”Som barn kunne jeg ride på de serviceveje, der lå langs kanalerne til Karlsgårdeværket. Men de er der ikke mere”, siger Anne Voigt Lauridsen, der har været en passioneret rytter så længe, hun kan huske.
Stort potentiale for flere ridestier
Nogle steder kan det være en udfordring at færdes i naturen. Der gælder nemlig forskellige regler for, hvad man må i forskellige naturtyper, på offentlig og privat grund og om man er gående, cyklende eller til hest. Med projektet Gå Nye Veje oplyser Friluftsrådet om reglerne for færdsel i naturen.
Det er en vigtig indsats, både over for brugere og lodsejere. For desværre bliver der sat mange skilte og andre barrierer op i naturen, som er ulovlige, da de ikke er i overensstemmelse med adgangsreglerne i Naturbeskyttelsesloven. Det kan f.eks. være et skilt med påskriften ”privat” ved indgangen til en markvej, som man gerne må færdes på, også på hesteryg, medmindre der er skiltet imod det.
Hvis du er i tvivl om, hvor du må færdes i naturen, eller hvis du møder en barriere, som, du er i tvivl om, er lovlig, kan du læse mere og registrere barrieren på gaaneveje.dk
Anne Voigt Lauridsen forklarer, at efter det lokale Vandkraftværk er lukket er åen blevet ført tilbage til sit oprindelige forløb, servicevejene nedlagt og kanalerne fyldt op som del af naturgenopretningen af området.
Som mange andre steder på landet, hvor markveje er blevet nedlagt i stor stil siden 1960’erne, blev Karlsgårdeegnen et område, hvor det blev sværere at færdes i naturen.
Derfor slog Anne hurtigt til, da Varde Kommune, der har overtaget de gamle kanaler, for tre år siden inviterede borgere til workshop om etablering af nye rekreative ruter i Karlsgårdeegnen.
”Behovet for ridestier i naturen er kæmpestort. For det er er da helt tosset, hvis man bor langt ude på landet, men alligevel skal køre flere kilometer, før man kan komme ud at ride”, siger hun.
Kommunen slipper tøjlerne
Omkring 50 friluftsinteresserede borgere dukkede op til de første workshops, som Louise Langschwager organiserede.
”Vi fik en politisk bestilling på at fremme friluftslivet, og så blev vi interesseret i, hvilke grupper, der kunne se sig selv bruge området”, siger Louise Langschwager.
Siden workshoppen mødes Anne Voigt Lauridsen og Louise Langschwager jævnligt for at drøfte, hvor og hvordan nye ridestier kan anlægges på de gamle kanaler.
Louise Langschwager forklarer, at det er helt bevidst, at kommunen arbejder tæt sammen med borgerne i udviklingen af ny rekreativ infrastruktur, selvom det betyder, at de kommunale arbejdsgange må gentænkes.
”Jeg har aldrig været med i et projekt før, hvor ruterne ikke har været tænkt helt til ende. Men her har vi måtte slippe tøjlerne og udvikle stierne løbende i dialog med brugere og lodsejere,” siger Louise Langschwager.
Det er heller ikke altid nemt at få lokal opbakning til nye ridestier, supplerer skovfoged Therese Espensen Rosa.
”Idéen skal modnes i lokalbefolkningen. Vi skal vise, at det ikke er farligt med heste på de lokale stier. I takt med, at der kommer flere brugere, kommer der erfaringsmæssigt også større accept,” siger hun.
Et bedre produkt
Målet med borgerinddragelsen er, at brugerne hjælper med at finde løsningerne, forklarer Therese Espensen Rosa.
”Meget kan lade sig gøre, når det er de fremtidige brugere, der tager initiativ og retter henvendelse til lodsejerne. Når man måske lige har været til sølvbryllup sammen med, så har man ofte en bedre indgang,” siger hun og tilføjer:
”I sidste ende får vi et bedre produkt ud af at inddrage borgerne. Og stierne, vi etablerer, er selvfølgelig åbne for alle.”
Bump undervejs
Der har været forskelligeudfordringer undervejs. For eksempel ejer Varde Kommune stierne, der er anlagt på de nedlagte kanalers forløb. Et enkelt sted er der afgræsning på tværs af den nedlagte kanal. Det gør, at et stykke af ridestien fører hen over en mark med kreaturer græssende på begge sider af stien.
Løsningen på den udfordring blev fundet i sparring med Tove Urup Madsen fra Ridespor-Danmark, der har stor erfaring med rådgivning omkring anlæg af ridestier, og dialog med lodsejere: Rytterne står af hesten, lukker af for kreaturerne med folde med elastikled, som skaber en passage langs stien med hegn på begge sider. Kreaturerne kan igen gå hen over stien, når foldene sættes på plads. På den måde, kan rytterne komme videre ad stien, uden at komme i direkte kontakt med kreaturerne.
”Når man er rytter, betyder det alverden, at der er taget hånd om det. At man ved, at man kan komme videre. Rytterne beder ikke om dyrt anlagte stier – vi har blot brug for adgangen,” siger Tove Urup Madsen, men understreger samtidig, at der er behov for at kigge på lovgivningen:
”Hvis vi skal hjælpe både kommuner og ryttere landet over med flere ridestier i de lokalområder, hvor rytterne bor, så skal vi have ændret loven, så rytterne får samme adgangsregler som cyklisterne,” siger Tove Urup Madsen.
Fra Louise Langschwagers perspektiv er forløbet et bevis på, at inddragelsen virker.
”Når vi snakker med hinanden, kan vi faktisk finde løsninger, som tilgodeser forskellige behov”, siger hun.
Et attraktivt område
Med indsatsen omkring ridestierne, følger Varde Kommune sin strategi om at udvikle indlandsturisme i kommunen. Og ifølge Louise kan det betale sig, da muligheden for friluftsliv trækker tilflyttere til.
”Vi går altid på to ben. Vi vil tiltrække turister, og særligt vil vi gøre det attraktivt at bosætte sig i landområderne,” siger hun og nævner blandt andet gamle landejendomme, som kommunen gerne vil beholde liv i.
Spørger man Anne Voigt Lauridsen, så virker strategien. Hun oplever, at Karlsgårdeegnen er blevet mere attraktiv efter etableringen af de nye stier:
”Jeg oplever helt klart, at der er kommet en større interesse for husene herude på grund af naturen,” siger hun.
Som at vinde VM i fodbold
Anne Voigt Lauridsen er glad for, at kommunen fortsat vil arbejde med nye stier.
I dag taler de også om perspektiverne i et andet ridestiprojekt, som Louise Langschwager har på tegnebrættet. En ridesti, der skal udvikles i samarbejde mellem Varde, Billund, Vejen og Esbjerg Kommune, skal forhåbentlig anlægges langs den såkaldte ’skæve bane’, et nedlagt jernbanespor fra Varde over Ansager til Grindsted.
Men drømmen stopper ikke dér.
”Min drøm er at kunne ride til Ansager og så til Grindsted ad den skæve bane og så videre til Silkeborg. Hvis det projekt lykkes, er det en sejr på størrelse med, at Danmark vinder VM i fodbold,” siger Anne Voigt Lauridsen.
