Nyhed

Friluftsrådet taber sag om hegn: ”Problematisk for friluftslivet”

dreng kigger ud i natur ved låge og hegn
Friluftsrådet har tabt en klagesag om adgang til naturområdet Grishøjgårds Krat i Nordjylland. ”Det er problematisk, for det handler om offentlighedens adgang til naturen og kan danne præcedens for fremtidige sager”, siger Friluftsrådet.

Er det i orden at sætte hegn op i naturen uden at tage hensyn til det friluftsliv, der er på området?

Nej, mener Friluftsrådet, der sidste år indsendte en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet om hegning af et naturområde i Nordjylland.

Klagen blev indsendt af det lokale Friluftsråd i Vendsyssel og skete på baggrund af en afgørelse fra Fredningsnævnet, der har givet tilladelse til at etablere et hegn omkring det 16 hektar store område Grishøjgårds Krat ved Brønderslev.

Begrundelsen fra ansøgeren og ejeren af området er, at det kræver naturpleje, og det skal ske via græsning med kreaturer, som skal holdes inde på området med hegn.

Friluftsrådet er tilhænger af naturpleje, men indsendte klagen, fordi der mangler angivelse af en række kriterier for opsætning af hegnet.

Blandt andet den for Friluftsrådet meget væsentlige: lågerne i hegnet.  

klagesag Grishøjgårds Krat
Det indhegnede område er i alt 16 hektar stort og har en lidt speciel udformning, da det er langt og meget smalt.

Offentligheden har adgang til området, hvorfor der vil blive opsat en låge i hver ende af arealet. Men da området er aflangt og meget smalt, mener Friluftsrådet, at der også bør være en låge midt i, sådan at man som gæst har en mulighed for at komme ud af indhegningen, hvis dyrene blokerer for en af lågerne i enderne eller hvis dyrene føler sig truet af mennesker tæt på, mens man befinder sig midt på det aflange område.

Derudover er det ikke angivet hvilken type låge, der vil blive sat op. Det er ikke ligegyldigt, mener Friluftsrådet, for ikke alle mennesker har mulighed for eksempelvis at gå hen over en færist.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har imidlertid ikke købt Friluftsrådets argumenter. Sagen er netop afgjort, og Friluftsrådet fik ikke medhold.

”Det er vi meget ærgerlige over. Vi mener, at når offentligheden har adgang, skal lågerne afspejle områdets daglige brug og være af en bestand, så alle har mulighed for at komme gennem dem,” siger formand for Friluftsrådet Vendsyssel, Thomas Elgaard Jensen.

Med daglig brug mener Thomas Elgaard Jensen, at med en etableret vandrerute, der går gennem området, er det ikke et hvilket som helst naturområde, man hegner inde, men et, hvor hegningen har betydning for friluftsoplevelsen.

”Derfor skal friluftslivet naturligvis tænkes ind, når man giver tilladelse til at opsætte et hegn,” siger Thomas Elgaard Jensen.

Hvor længe skal hegnet være der?

Det er ikke kun udformningen eller antallet af låger, Friluftsrådet finder problematisk. Det er også det faktum, at det ikke er præciseret, hvilke dyr der skal gå i indhegningen, eller hvor længe hegnet skal være der.

I afgørelsen fra Fredningsnævnet hedder det, at hegnet er midlertidigt og ”nedtages, når afgræsningen ophører” – der er dog ikke sat nogen tidsangivelse på.

”Det kan jo i praksis betyde, at hegnet aldrig bliver fjernet,” siger Thomas Elgaard Jensen.

Sagen er langt fra den eneste i Danmark, hvor Friluftsrådet kæmper for offentlighedens ret til adgang til natur. Derfor bekymrer afgørelsen Thomas Elgaard Jensen.

”Denne afgørelse kan komme til at danne præcedens for, hvordan Fredningsnævnet behandler sager i fremtiden, og det er problematisk for offentlighedens adgang til naturen. Jeg kan være bange for, at der kan ske noget lignende på andre arealer med endnu større betydning for et aktivt friluftsliv,” siger Thomas Elgaard Jensen. 

stente
Skal naturen hegnes inde – og bliver friluftsmenneskerne så hegnet ude? Det spørgsmål diskuteres aktuelt i natur- og friluftskredse, men svarene på de spørgsmål er ikke bare et ja eller nej – men et spørgsmål om at finde lokale løsninger, der gavner natur, friluftsliv og lokalsamfund.