Nyhed

Aktuel debat: Giver hegn i naturen mulighed for friluftsliv?

stente
Skal naturen hegnes inde – og bliver friluftsmenneskerne så hegnet ude? Det spørgsmål diskuteres aktuelt i natur- og friluftskredse, men svarene på de spørgsmål er ikke bare et ja eller nej – men et spørgsmål om at finde lokale løsninger, der gavner natur, friluftsliv og lokalsamfund.

Udsætning af dyr er blevet en populær måde at lave naturpleje og øge biodiversiteten. Det medfører, at der opsættes hegn i naturområder for at holde dyrene inde, og det har fået nogle friluftsbrugergrupper til at frygte dårligere adgang til naturen.

Friluftsrådet er opmærksom på, at hegning kan give udfordringer for nogle, men understreger samtidig, at der skal findes løsninger og alternativer, så rigere natur og folks adgang til naturen ikke bliver hinandens modsætninger. 

”Når vi ændrer naturen og den måde, vi forvalter den på, er det klart, at det giver nogle ændringer og udfordringer for nogle af dem, der hidtil har brugt naturen. Det tror vi godt, at man kan finde løsninger på, uden at man taler for og imod hegn eller ikke hegn eller. Man er ikke per automatik imod vildere natur, fordi man samtidig vil fastholde muligheden for friluftsliv. Jeg siger ikke, det er nemt at finde løsninger, der tilgodeser alle behov, men første skridt er at anerkende hinandens behov og så deltage konstruktivt i arbejdet,” lyder det fra Friluftsrådets formand Niels-Christian Levin Hansen. 

Lokal indflydelse på antallet, typen og placeringen af låger i hegn

I Vendsyssel har det lokale friluftsråd spillet ind med forslag og bemærkninger til en fredningssag i et kystområde, der omfatter hegning af et naturområde. Og selvom naturområdet - for lokalkendte Tversteds Grønne Front, Vesterklit og Flodbækken - adskiller sig fra andre områder, hvor der aktuelt debatteres om der skal hegn på, så mener formand Thomas E. Jensen godt man kan lade sig inspirere af den måde, de har bidraget i processen.

”Det handler om at finde løsninger, så friluftslivet bedst muligt kan foregå, selvom der er hegn. Der blev lyttet til vores forslag om at udsætte Islandsheste fremfor Exmoor-ponyer og vi fik indflydelse på, hvor mange låger, der skal være, hvor de skal placeres og hvilken type, det skal være, for at give bedst mulig adgang for folk. Naturområdet ikke kan sammenlignes med et skovområde med mange gæster, men det viser, at man godt kan finde lokale løsninger og få indflydelse på udformningen, så der rimelige adgangsforhold”, siger formanden for Friluftsrådet Vendsyssel.

Friluftsrådet Vendsyssel fremhævede blandt andet, at klaplåger og V-formede sluser er at foretrække, hvorimod stenter – som er trappeovergange over hegnet – ikke kan accepteres, fordi folk med cykler, barnevogne og gangbesværede ikke kan komme igennem dem. Det gælder også ekstra låger, som man kan bruge, hvis man føler sig utryg ved dyrene.

Andre forslag, der gør det nemmere at bruge naturen, er ifølge Friluftsrådet Vendsyssel, at der udarbejdes detaljerede kort med angivelse af adgangsveje, sluser og låger og at låger placeres, der hvor mennesker typisk kommer fra.

”Information og formidling er også afgørende, og vi fik indflydelse på teksten på skiltene, så de fortæller besøgende, at det er tilladt at færdes der, hvornår og om det er tilladt at færdes til fods, på cykel osv.” siger Thomas E. Jensen.

Han påpeger også vigtigheden af en guide til, hvad der er god og hensigtsmæssig opførsel og at man bliver budt velkommen frem for skilte med ”Adgang på eget ansvar”, der signalerer, at det er risikabelt at gå derind.

To mennesker passerer en færist i indhegning Naturpark Amager
Der er forskel på hvor nem adgang, der er til indhegnede naturområder. Her en færist i Naturpark Amager der er nemmere at passere end en trappeovergang eller stente som på billedet øverst, der er fra Ristinge på Langeland.