Friluftsrådet: Det skal være lettere at opleve naturen i det åbne land
![Billede af græssende dyr på en eng i Thy](/files/styles/landscape_01/public/media/image/COLOURBOX15873306.jpg?h=c0b76293&itok=YYAEMJj-)
Antallet af markveje er halveret siden 1954. Det viser en undersøgelse fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Det gælder både antallet af markveje og antallet af kilometer markveje i landskabet i undersøgelsens repræsentativt udvalgte landbrugsområder.
Forklaringen på denne udvikling kan tilskrives udviklingen i landbruget: Der er færre, men markant større bedrifter, marker og landbrugsmaskiner, og de markveje der før adskilte markerne, er der ikke længere behov for. Det forringer befolkningens adgang i det åbne land, fordi markvejene er erstattet af ikke-permanente kørespor, hvor man ikke må gå.
"På en markvej kan man gå i ro og fred uden at skulle bekymre sig synderligt om hurtigkørende trafik som langs landevejen. Mange markveje leder også ud til naturområder, for eksempel til en skov eller en sø. Vi skal værne om vores muligheder for at komme ud i naturen, ellers mister vi noget, der er meget værdifuldt for os mennesker," siger Niels-Christian Levin Hansen, der er formand for Friluftsrådet og tilføjer:
"Nedlæggelsen af markveje er et stort problem, hvis det sker uden at sikre en alternativ mulighed for adgang – en ny markvej eller en trampesti. Det skal være muligt både at give folk adgang til det åbne land og rationalisere landbrugsdriften."
Nye regler er nødvendige
Som det er i dag, kan en lodsejer nedlægge en markvej lovligt, hvis han senest fire uger inden anmelder det til kommunen. Reagerer kommunen ikke kan markvejen så nedlægges efter fire uger.
Friluftsrådet opfordrer derfor til, at denne praksis ændres til en decideret tilladelses-procedure, hvor lodsejer i stedet skal ansøge kommunen om tilladelse til at nedlægge en markvej, og hvor kommunen skal behandle sagen, inden at vejen kan nedlægges eller der bliver givet afslag.
"Det er de færreste kommuner, der hører brugere af markvejen eller stien ad, inden de accepterer en nedlæggelse. Det gør det jo umuligt for borgerne, at blive hørt i sagen eller klage, når der ikke som sådan bliver truffet en afgørelse," siger Niels-Christian Levin Hansen.
”Man kan også med fordel kigge nærmere på reglerne og mulighederne for at skabe nye stier og ruter i det åbne land langs eksempelvis åer og læhegn,” siger han.
Der findes en hel del lodsejere og landmænd, der allerede har gjort det muligt for befolkningen at komme ud i landskabet, selv om reglerne er komplicerede. På Spor i Landskabet kan man finde disse stier og ruter.
Vi mangler overblik over tilgængelige markveje og stier
Samtidig med, at flere og flere markveje forsvinder, er der opstået et stort behov for at skabe overblik over, hvilke rekreative stier og ruter, der findes i det danske land.
”Der findes ikke et overblik over omfanget af offentligt tilgængelige markveje og stier i Danmark, herunder hvilke som lovligt ikke er tilgængelige for offentligheden. Derfor har vi heller ikke et overblik over, hvor der eksisterer, og hvor der mangler rekreativ infrastruktur. Det overblik ønsker vi i Friluftsrådet at skabe, ligesom vi gerne ser et samlet overblik over stier og ruter udbredt til inspiration for den danske befolkning. Det arbejder vi på at skabe, så endnu flere kan benytte den danske natur,” slutter formanden.