Pressemeddelelse

Friluftsliv er glemt i tilskud til privat skovrejsning

På billedet ses en skov med en masse træer. Der ligger brune blade på jordbunden - det er efterår
Befolkningens muligheder for friluftsliv er blevet glemt i tilskudsordningen til privat skovrejsning, og dermed kunne befolkningens glæde af privat skovrejsning være langt større. Det er ikke godt nok, lyder kritikken fra Friluftsrådet i et høringssvar om tilskudsordningen.

Privat skovrejsnings værdi for landbruget, drikkevandet og klimaet er faktorer, der alle bliver tænkt ind i tilskudsordningen til privat skovrejsning. Men befolkningens grønne velfærd i form af friluftsliv og naturoplevelser bliver der ikke taget hensyn til.

Det er stærkt kritisabelt, lyder det fra Friluftsrådet i et høringssvar om en ny bekendtgørelse om tilskudsordningen. Særligt set i lyset af at skoven er den mest benyttede naturtype i Danmark.

”Den ligger jo lige til højrebenet, at tilskudsordningen til privat skovrejsning kan være med til at skabe mange nye muligheder for friluftsliv og naturoplevelser for befolkningen, men ved at udelade de rekreative hensyn går man glip af de store samfundsmæssige gevinster, der kunne have været. Det synes vi er virkelig ærgerligt,” siger Niels-Christian Levin Hansen, formand for Friluftsrådet.

Friluftsrådet henviser til, at De Økonomiske Råd i en analyse fra 2014 har peget på, at den rekreative værdi i mange tilfælde er den største samfundsøkonomiske gevinst ved skovrejsning, og at hensynet til rekreative gevinster derfor bør indgå som en vigtig del af beslutningen om, hvor der skal rejses ny skov. 

De økonomiske vismænd har i en kronik fra 2015 skærpet kritikken:

”Ordningen med tilskud til privat skovrejsning rammer til gengæld helt ved siden af skiven i forhold til at generere rekreative værdier. Sigtet med denne ordning bør helt nytænkes, så tilskuddene skaber større gevinster for samfundet,” lød det fra Det Økonomiske Råd. 

Kan styrke folkelig opbakning til natur

Friluftsrådet opfordrer Miljø- og Fødevareministeriet til at følge anbefalingen fra Det Økonomiske Råd og gentænke ordningen, så den også skaber værdi for friluftslivet. 

”Hvis den bredde befolkning får glæde af den private skovrejsning, så kan det også være med til at skabe folkelig opbakning til andre skovrejsnings-initiativer og generelt styrke befolkningens forhold til naturen, så det er på høje tid, at den rekreative værdi bliver skrevet ind som et kriterium, når vi giver offentlige tilskud til private skove,” siger Niels-Christian Levin Hansen, formand for Friluftsrådet.

Friluftsrådet anbefaler derudover, at tilskuddet i langt højere grad skal prioriteres til: 

  • Skove, der ligger bynært. 
  • Skove, hvor der etableres gode adgangsforhold på linje med de statslige skove.
  • Skove, der ligger i kommuner, hvor der er en lav andel af skov.

Beløbet der gives i tilskud til privat skovrejsning varierer fra år til år. I 2020 er det på 70 millioner kroner.

skov
Friluftsrådets bakker op om det centrale nationale mål på skovområdet, der sigter mod, at skovlandskaber skal dække 20-25 procent af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede. I forlængelse heraf bakker Friluftsrådet også generelt op om, at der ydes statsligt tilskud til privat skovrejsning, som et instrument til at supplere den statslige skovrejsning.
Åløb i Naturpark Amager
Der er ret mange gode grunde til at prioritere skovrejsning i nærhed af byerne. Derfor mener Friluftsrådet også, at tilskud til privat skovrejsning skal følges op med krav om bynær skov og gode adgangsforhold for befolkningen.