Høringssvar

Høringssvar på Fingerplan 2017

(maj 2017)

Friluftsrådet er generelt positiv for overordnet planlægning, som giver en bedre forudsætning for tilstedeværelsen af grønne og blå områder til udfoldelse af friluftsliv og for rekreative stier. Også med Fingerplan 2017 finder Friluftsrådet, at fingerplanens grundlæggende struktur er fastholdt. For Friluftsrådet er det særligt vigtigt, at der i Fingerplanen er fokus på at friholde grønne kiler for vindmøller, solcelleanlæg mv., at udvide de grønne kiler, hvor der er mulighed herfor, samt at der er planlægningsmæssigt fokus på rekreation og stier. 

Det fremgår imidlertid, at der med Fingerplan 2017 er mulighed for at inddrage mindre arealer af de grønne kiler, og at der er mulighed for at overføre sommerhusområder til byzone. Begge dele vækker Friluftsrådets bekymring.