Høringssvar

Friluftsrådets høringssvar til Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning

Friluftsrådets høringssvar til Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning

Friluftsrådet bakker generelt op om det centrale nationale mål på skovområdet, der sigter mod, at skovlandskaber skal dække 20-25 procent af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede. I forlængelse heraf bakker Friluftsrådet også generelt op om, at der gives statslige tilskud til skovrejsning for at nå målet - og herinder også at der ydes statsligt tilskud til privat skovrejsning, som et instrument til at supplere den statslige skovrejsning.