Nyhed

Vinterferie: Vi guider til sjove oplevelser i naturen

Berliner over bål
Selv om vinterferie tit er lig med lave temperaturer udenfor, er der masser af friluftsaktiviteter at finde på i ferien. Her er en række ideer til vinterfriluftsliv - og tips fra vores friluftseksperter til, hvordan du holder varmen. God ferie.

Vinter åbner et væld af muligheder for friluftsoplevelser, uanset om det vælter ned med sne eller "bare" er almindeligt vinterkoldt. Så skynd dig ud og nyd det. Her er tips og ideer til dit friluftsliv i vinterferien.  

Ud hver dag i vinterferien  

Vi har samlet ni ideer til udendørs aktiviteter med børn - så har I en aktivitet til hver dag i vinterferien.

isuroer
Vinterferien nærmer sig, og naturen er åben og byder på masser af sjove aktiviteter. Friluftsrådet guider her til ni sjove ting, så du kan komme ud med børnene hver dag i ferien.

Fastelavnslækkerier i det fri

Er fastelavnsfesten flyttet ud i det fri? Benyt lejligheden til at lave friluftsfastelavn med lækkerier på bål eller trangia.  

Februars fastelavnsfest i det fri kræver ekstra lækkerier. Her er tre ideer: Energibarer, bag fastelavnssnobrød eller berlinere på bål eller lav lækker chokoladefondue på Trangia.

Få varmen indefra 

Den bedste måde at holde sig varm på er at bevæge sig og være aktiv. Der er flere langrendsspor i Danmark, men du kan også bestige bjerge eller lave din egen naturparkour-bane og få pulsen og temperaturen op på den måde. 

orienteringsløber med o løb skærm
Find ideer og inspiration til, hvordan du kommer ud i naturen og bevæger dig - om du er til bjergbestigning, skattejagt med børnene eller om det er ved at få pulsen højt op med orienteringsløb eller naturparkour.

Vinterbadning

Det er blevet mere og mere populært at hoppe i det kolde vand. Og selv om det kan virke som en gysende oplevelse, er det både sundt og sjovt. 

Vinterbadning
Hop i det iskolde vand og oplev den helt specielle lykkefølelse, som vinterbadning giver. Her er vores guide til, hvordan du kommer i gang.

Hold varmen

Det kan være en kold fornøjelse at være ude i længere tid - men fortvivl ikke, det kan sagtens lade sig gøre. Her er vores tips til at holde dig varm. 

Foto af sneklædt skov med en skiløber
Man kan sagtens være ude i længere tid, selvom det er koldt, og der måske er sne og frost i luften. Vi har spurgt to af Friluftsrådets medarbejdere om deres tips til at holde varmen ude i kulden.

Sov ude

Danmark har flere tusind shelters, som er en behagelig og dejlig overnatningsmulighed i naturen, selv når vejret er lidt køligt. Tag godt med tøj og brænde til bålet - så skal det nok blive en sej oplevelse, du vil huske.  

shelter
Den danske natur er fuld af gode overnatningsmuligheder, men hvad er det nu lige et shelter er? Og hvordan kommer du i gang? Friluftsrådet guider dig gennem det mest nødvendige, hvis du gerne vil sove i shelter, men ikke har prøvet det før.

Oplev Danske Naturparker

Nogle steder i naturen er sjovere end andre. For eksempel i Danmarks 15 Naturparker, hvor du kan gå på opdagelse, lære af en naturvejleder, bruge nogle af de mange faciliteter og en masse andet. 

Find en naturpark nær dig her.


Registrer barrierer, du møder i naturen

Hjælp os med at stoppe skilteskoven. Hvis du på din eventuelle tur ud i naturen i vinterferien støder på barrierer, som du er i tvivl om er lovlige, kan du registrere dem på gaanyeveje.dk. Så hjælper vi dig med at sende dem videre til myndighederne - sammen stopper vi skilteskoven! 

kampagne illu2
Kontakt
gitteholtze
Kommunikationskonsulent
24 64 63 91