Møn-Sydsjælland Turistforeningen har fået 32.600 kr. i tilskud til at afholde mørke- og stjernearrangmenter, hvor stjerner og nauren i mørket formidles til lokale og turister af uddannede mørkeguider.

Møn & Nyord blev i 2017 udnævnt til International Dark Sky Park & Community, og er det første og eneste af sin slags i Norden. 

Der er givet tilskud til stjernekigger- og naturformidlingsudstyr, guider og markedsføring, som bliver brugt til at formidle mørket overfor lokale og turister.

Udstyret vil blive brugt af de ca. 10 uddannede Dark Sky-mørkeguider, som bruges til diverse mørketure. Men udstyret, med eller uden formidlingsguider, vil også være tilgængeligt til udlån for f.eks. lokale foreninger, landsbylaug og organisationer som vil formidle mørket til deres medlemmer.

Derudover vil der blive afholdt et større ”Naturen i mørket”-arrangement for ca. 100-200 deltagere, hvor mørkeguiderne og formidlingsudstyret også vil være en central del.

Information

Projekttype
Naturformidling
Region
Region Sjælland
Beløb
0 - 50.000 kr.
Støttemodtager

Møn-Sydsjælland Turistforeningen