Det udhuler loven, når kommuner får lov at bygge i kystnærhedszonen
Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har fremsat et forslag der udpeger 91 nye udviklingsområder langs de danske kyster. Et udviklingsområde er et areal, hvor kommunen ifølge planloven har "mulighed for at give tilladelse til virksomheder og anlæg". Over halvdelen af de områder, der er omfattet af udviklingsplanerne er områder med særlig natur- eller landskabsværdi, 22 af dem er oven i købet er kommet med på Grønt Danmarkskort, netop med den begrundelse.
Det får Friluftsrådets formand, Lars Mortensen, til at rette skarp kritik af forslaget, der udhuler både loven og Grønt Danmarkskort, som en fjerdedel af områderne er omfattet af.
Kystnærhedszonen dækker som udgangspunkt kyststrækningen fra strandkanten og ca. 3 km ind i landet med undtagelse af byområder.
Med moderniseringen af planloven i 2017, blev det muligt for Erhvervsministeren at udpege udviklingsområder i et landsplandirektiv.
Hvert fjerde år kan kommunalbestyrelserne således ansøge erhvervsministeren om at udarbejde landsplandirektiv for udviklingsområderne.
I udviklingsområderne får kommunerne større adgang til at planlægge for udvikling af byer og landsbyer samt give tilladelse til boliger, virksomheder og anlæg, som kystnærhedszonen ellers beskytter imod.
"Når der er så mange og så omfattende områder, så udhuler det fuldstændig værdien af at have en kystnærhedszone. Hvert fjerde år kan kommunerne jo tage endnu en bid af disse arealer i kystnærhedszonen, som var tiltænkt en særlig beskyttelse gennem lovens bestemmelser og nationale udpegninger. Det er en glidebane uden lige og det er på kanten af loven. Måske overholder man den rent formelt – men lovens ånd respekteres ikke" siger han.
Han er især utilfreds med, at områderne i Grønt Danmarkskort ikke respekteres.
"Der har siddet frivillige i alle kommuner og arbejdet med det, og vi havde store forhåbninger til det som instrument til at sikre sammenhængende natur. Det bliver nødt til at få mere respekt også fra erhvervsministerens side" siger Lars Mortensen.
Kommuner kan tage bid for bid af kystnaturen
Værst ser det ud i kommuner som Aalborg og Mariagerfjord, der står for 75 % af udviklingsarealerne i de 91 områder.
"De kommuner har haft svært ved at styre deres udviklingstrang. man rækker dem en lillefinger til udvikling, og så tager de hele armen i første runde. Så store udpegninger kan danne præcedens for næste ansøgningsrunde til udviklingsområder i kystnærhedszonen.: De kommuner, der har holdt sig tilbage denne gang, må tænke: det gør vi da ikke næste gang." siger Lars Mortensen.
