Stor forskel på håndtering af regler for adgang til naturen
Der er stor forskel på, hvordan kommuner behandler sager om befolkningens adgang i naturen. Det viser en opgørelse af afgørelser og domme for perioden 2007-2018 i relation til naturbeskyttelseslovens adgangsregler. Analysen omfatter 30 tilfældigt udvalgte kommuner og er foretaget af Københavns Universitet i forbindelse med en ny undersøgelse om barrierer for befolkningens adgang til naturen.
Reglerne for adgang til naturen er håbløst komplicerede, så det er en utaknemmelig opgave for kommunerne at administrere dem.
Analysen viser, at der er ”overordentlig stor forskel” på antallet af registrerede sager, som det lyder i rapporten. I eksempelvis Gribskov, Høje-Taastrup og Kerteminde Kommuner er der kun tre registrerede sager. I Odsherred Kommune er der 137.
Dialog versus afgørelser
Undersøgelsen viser, at en betydelig del af de henvendelser kommunerne har fået om adgang i naturen, slet ikke bliver registreret som egentlige sager. Forskerne bag undersøgelsen antager, at disse sager bliver forsøgt løst ved henstillinger og dialog. Det kan der både være fordele og ulemper ved.
”Området bærer præg af konflikter mellem mennesker, og der kan en dialogbaseret tilgang være en fordel. Men juridisk set vil mange sager have gavn af den klarhed, som det bringer over en sag, når der træffes en formel afgørelse, som kan påklages,” siger Lasse Baaner, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.
Derudover er lovgivningen på området meget åben for fortolkning, og det kan måske betyde at nogle kommuner er tilbageholdende i forhold til at træffe egentlige afgørelser. Det er dog vigtigt at få de tvivlsomme sager frem i lyset, lyder det fra forskeren.
”Hvis der er tvivl om fortolkningen af loven, er det ikke noget galt i, at en kommune træffer en afgørelse, nævnet mener er forkert. Dette område kalder på, at de tvivlsomme sager kommer for nævnet eller domstolene. Kun på den måde bliver retstilstanden mere klar. Men det er klart, at for den enkelte kommune eller sagsbehandler kan det virke underkendende, hvis en afgørelse bliver omgjort,” siger Lasse Baaner.
Undersøgelsen ”Barrierer for offentlighedens adgang til naturen” er gennemført af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og udgivet i marts 2020.
Arbejdet er finansieret af Udlodningsmidler til Friluftsliv, som administreres af Friluftsrådet.
Behov for enklere regler
De store forskelle i sagsbehandlingen udgør et problem for borgernes muligheder for at bruge naturen, mener Friluftsrådet. Løsningen er en mere simpel lovgivning på området.
”Reglerne for adgang til naturen er håbløst komplicerede, så det er en utaknemmelig opgave for kommunerne at administrere dem. Vi har et klart ønske om, at lovgivningen skal gøres mere enkel. Det vil gavne både friluftsudøvere, lodsejere og de kommuner, der skal administrere reglerne,” lyder det fra Niels-Christian Levin Hansen, formand for Friluftsrådet.
Også Lasse Baaner kan svare kort på, hvad der ville gøre det lettere for kommunerne at administrere adgangsreglerne:
”Enklere lovgivning, det vil løse alt,” konstaterer Lasse Baaner.
