Sportsfiskere vil give førstehjælp til havet

Engang fik man som regel en torsk eller to på krogen, når man kastede snøren i vandet fra strandkanten. Det vrimlede med skrubber og rødspætter på det lave kystnære vand. Og muslinger, ålegræs og blæretang gjorde de danske fjorde og kyster til et paradis med et væld af liv. 

Sådan er det ikke mere men nu vil Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med en række grønne organisationer og universiteter, og med støtte fra VELUX FONDEN, give havet en hjælpende hånd med projektet ”Kysthjælper”. 

- Vi vil med Projekt Kysthjælper forsøge at skabe et folkeligt ejerskab til havet og de kystnære områder. Vi ved, at der findes mange frivillige kræfter rundt om i landet, der brænder for at gøre en forskel for naturen, også naturen under vandet, men der mangler bare de rigtige muligheder. Det laver vi nu om på, så vi i fællesskab kan få skabt et bedre kystnært havmiljø, siger Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.

- Målet er, at vi på længere sigt får skabt de bedst mulige rammer for den marine naturgenopretning, drevet af frivillige, med fokus på udplantning af ålegræs og udlægning af mindre stenrev og muslingebanker, siger han.

Lokale pilotprojekter skal give ny viden

Projekt Kysthjælper skal både indsamle erfaringer fra tidligere projekter med marin naturgenopretning og vil gennem fire lokale pilotprojekter også indsamle egne erfaringer.

Der er aftaler med Limfjordsrådet, Aarhus Kommune, Horsens Kommune og Assens Kommune om fire pilotprojekter, som kan give indsigt i frivillig organisering, så det ikke er for teknisk eller bureaukratisk for en almindelig borger at deltage. 

- Sammen med en faglig arbejdsgruppe vil vi også vurdere, hvordan man rent biologisk set får mest ud af den marine naturgenopretning. Hvornår er udplantning af ålegræs for eksempel den rette medicin, og hvordan indretter man de bedste stenrev til gavn for flest mulige planter og fisk. Vi har ganske enkelt behov for at vide mere om de metoder, man kan tage i brug, siger Kaare Manniche Ebert.

Udover faggruppen skal projektets frivillige også bidrage til at indsamle viden om genopretningsprojekternes effekt. Det skal ske gennem citizen science-monitering, hvor frivillige skal være med til at indberette data om pilotprojekterne.

Værktøjskasse og manual til naturgenopretning

De samlede erfaringer skal senere danne grundlag for en rapport og en værktøjskasse med konkrete vejledninger, der kan være til inspiration for organisationer og borgergrupper, der ønsker at arbejde med marin naturgenopretning.

- Lyst- og sportsfiskere har i årtier arbejdet målrettet med at forbedre forholdene i vores vandløb. Det har betydet en klar fremgang for en række fiskebestande og en forøget biodiversitet – og vi kan godt kalde os eksperter på det felt. I dag findes der for eksempel grundige vejledninger og kurser til, hvordan man gennemfører et vandløbsprojekt. Det skal der også være for den marine del, siger Kaare Manniche Ebert.

- Vi forventer ved afslutningen af projektet at stå med en komplet, online manual, med al den information, der er nødvendig for at komme godt i gang og helt i mål med et naturgenopretningsprojekt i de helt kystnære havområder. Forhåbentlig vil det hjælpe mange flere danskere til at tage ejerskab i havet, slutter han.