Nyhed

Skove med fri teltning

På billedet ses tre-fire opslåede telte på en eng
Tag soveposen under armen og begiv dig ud i skoven. Der er nye steder på Naturstyrelsens arealer, hvor du må overnatte i telt - helt gratis og helt tæt på naturen.
Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

Listen over offentlige skove, hvor du frit må overnatte er blevet længere. Der nu er 201 skove med fri teltning på Naturstyrelsens arealer, hvor det er tilladt at overnatte ganske gratis. 

Men for at overnatte i de danske skove skal man overholde den såkaldte 1-2-3 regel: 

  • Det er kun tilladt at overnatte én nat samme sted 
  • Man må højst slå to telte op samme sted.
  • Teltene må maks. være tre-personers telte.

Husk reglerne i det fri

Oplev mere brug naturen budskab med markvej
markvej der slanger sig gennem landskabet
Selvom kragerne vender må du gerne fortsætte!

Teltene skal være uden for naboer og man må naturligvis kun tænde bål på i forvejen etablerede bålpladser. Man må kun bruge feltkøkken, hvis man bruger et stormkøkken, hvor brænderen er indelukket - for eksempel Trangia.

Af hensyn til brandfare må man ikke sætte stormkøkkenet på blade, nåle eller andet brændbart materiale – sæt gerne stormkøkkenet på en sten eller andet lignende ikke-brændbart materiale.

Vær opmærksom på, at en skov kan være lukket for brug af åben ild, brug af bålpladser mv. grundet tørke, og så er brug af stormkøkken heller ikke tilladt. Eventuel lukning af skove med Fri teltning vil være angivet på Naturstyrelsens hjemmeside samt eventuelt med opsatte skilte ved skovenes indgange.

Det er ikke tilladt at bruge motoriseret transport på skovens veje.

Teltning ikke er tilladt på de strandbredder og klitter, som hører til visse af skovområderne.

Efter endt brug skal man rydde op efter sig og tage sit affald med.

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør