Adgang til naturen begrænses stadig i stort omfang

Ofte dukker sager op, hvor folk pludselig ikke kan gå den sædvanlige aftentur i naturen, fordi stien er fjernet eller der er sat skilte eller afspærringer op. Friluftsrådet har forsøgt at få overblik over omfanget af forhindringer i naturen og sammen med forskere på Københavns Universitet er Rådet i gang med at kortlægge, hvor mange barrierer folk møder, når de færdes i naturen.

Og det er overraskende mange, afslører undersøgelserne. Med udgangspunkt i 73 felter på to gange to kvadratkilometer i forskellige kommuner har de kortlagt, hvor mange skilte, forhindringer og andre barrierer, der findes i landskabet. Og de foreløbige resultater tyder på overraskende mange barrierer.

På en kvadratkilometer i hver af de undersøgte er der således i gennemsnit tre registreringer. 73 % af dem er skilte, hvoraf en stor del er anvisningsskilte (47 % af skiltene) der anviser vej til lejrplads, ruter e.l. men en del af skiltene (14%) er skræmme- eller forbudsskilte eller skilte, der på anden vis skaber tvivl hos naturgæsten, om det er tilladt at fortsætte. På andenpladsen over barrierer er fysiske menneskeskabte forhindringer i form af bomme, kæder eller hegn, der for de flestes vedkommende dog kan passeres til fods.

”Det er noget af en øjenåbner at få tal på de barrierer folk møder i naturen. Der er tydeligvis nogle udfordringer, vi skal arbejde videre med, så det bliver nemmere at komme ud i naturen. En ting er, hvis man ikke kan komme ud i naturen på grund af afspærringer, men det er urimeligt, at ofte hjemmelavede forbudsskilte skaber tvivl og usikkerhed. Det er ikke meningen, når man tager familien med ud i naturen eller går sig en aftentur" siger Niels-Christian Levin Hansen, der er formand i Friluftsrådet. 

Utilstrækkelig lov om at sløjfe stier

Friluftsrådet har for nylig bedt om aktindsigt i kommunernes behandling af sager om nedlæggelse af veje og stier i det åbne land efter Naturbeskyttelseslovens §26 A. Den undersøgelse viser kort fortalt, at den nuværende ordning med, at lodsejere blot kan melde til kommunen, at de nedlægger en vej fungerer mange steder, men at det langt fra er tilstrækkeligt til at sikre, at stier med rekreativ værdi ikke bliver nedlagt ulovligt. 

Kommunerne har siden 2007 modtaget 420 anmeldelser fra lodsejere, der vil nedlægge en sti eller markvej med rekreativ betydning. Men de har modtaget lige så mange – faktisk hele 470 - henvendelser fra borgere, der klager over nedlagte stier og markveje, som ikke er anmeldt af ejeren inden. I 36 tilfælde har kommunerne selv rejst en sag, hvor en sti er lukket uden tilladelse. I alt har der altså været 926 sager med nedlæggelser af markveje og i 25 % af tilfældene, har kommunen afgjort, at stien ikke må nedlægges. 

”Når der er flere henvendelser fra borgere om stier, der er forsvundet, end der er anmeldelser fra lodsejere, der gerne vil nedlægge dem, så er det altså ikke tilstrækkeligt med en ordning, hvor man skal anmelde dem. Vi så gerne at et kommende folketing ser på, hvordan der kan rettes op på det” siger Niels-Christian Levin Hansen. 

I 110 af tilfældene er der givet tilladelse til at flytte vejen eller stien. De mange afgørelser om flytning af stierne vidner om, at der i mange tilfælde kan findes en lokal og tilfredsstillende løsning, der både tilgodeser lodsejerne og offentlighedens adgang.

Der er imidlertid meget stor forskel på de tal kommunerne har oplyst og det tyder på, at lovgivningen fortolkes forskelligt. Tallene er derfor behæftet med noget usikkerhed, ligesom Friluftsrådet også mener, at der er nogle mørketal:

”Vi har for eksempel ikke tal på, hvor mange anmeldelser, kommunerne ikke har nået at svare på inden fristen, for da det kun er en anmelde-ordning venter lodsejeren ikke på tilladelse, når de fire ugers frist er gået,” siger Niels-Christian Levin Hansen. Friluftsrådet mener, at den korte frist til kommunal sagsbehandling og manglende mulighed for offentlig høring er stærkt kritisabel i forhold til at sikre offentlighedens adgang til natur og det åbne land.