Praktikeres erfaringer styrker ny viden om børns naturdannelse
Det første vigtige skridt i projekt Børns Naturdannelse er en kortlægning af viden og erfaringer om naturdannelse, som Center for Børn og Natur lige nu foretager for Friluftsrådet.
Forskerne har undersøgt dansk og international litteratur på området, og derudover gennemført workshops og interviews med over 70 aktører, der på forskellige måder indgår i eller påvirker arbejdet med børn og natur. Oprindeligt var det meningen, at Friluftsrådet og forskerne sammen skulle afholde flere workshops, men på grund af covid-19-situationen blev de sidste aflyst og erstattet med interviews.
At være ude i naturen er ikke nok
Centerleder Søren Præstholm er glad for, at Friluftsrådet sammen med AAGE V. JENSEN NATURFOND har sat fokus på naturdannelse.
”Mange fokuserer ofte på at få børnene mere ud i naturen. Med begrebet naturdannelse får vi en anledning til at reflektere over, hvad naturoplevelserne gør ved børns forhold til naturen, og hvordan man kan styrke det”, siger Søren Præstholm.
Kort fortalt handler naturdannelse om en fortløbende proces, der former barnets forhold til naturen, og som påvirkes af fem forskellige typer af relationer: de materielle, erfaringsbaserede, kognitive, følelsesmæssige og filosofiske relation til naturen.
”Når vi snakker naturdannelse, er naturoplevelsen ikke nok i sig selv. Børn skal for eksempel også have stimuleret deres kognitive, følelsesmæssige og filosofiske relation til naturen. Det er det, vi blandt andet har undersøgt i kortlægningen. Når vi spørger praktikerne, så peger mange på, at de fem forskellige elementer er et nyttigt bespænd, så man husker at arbejde med forskellige perspektiver, når man er derude med børnene”, siger Søren Præstholm.
Barrierer og muligheder i arbejdet med naturdannelse
De mange aktører, der har deltaget i workshops og interviews, tæller ikke kun praktikere, men også forskere, kommunale konsulenter, institutions- og skoleledere og repræsentanter fra professionshøjskoler og natur-, frilufts- og børneorganisationer. De har ikke kun trykprøvet naturdannelsesbegrebet, men de har i høj grad også bidraget til at kunne kortlægge erfaringer med naturdannelse.
Søren Rafn, naturvejleder i Helsingør Kommune er en af dem, der har bidraget med egne erfaringer. For ham er det tydeligt, at et fokus på naturdannelse godt kan bidrage med noget nyt.
”Som naturvejleder har jeg masser af erfaring med at lave konkrete aktiviteter for børn, hvor de gennem hands-on oplevelser lærer om naturen. Jeg har ikke direkte haft fokus på, hvordan vi kan styrke og snakke med børnene om deres filosofiske eller følelsesmæssige forhold til naturen. Engang imellem sniger der sig selvfølgelig små samtaler ind med dem, men det kunne være spændende at arbejde mere direkte med naturdannelse”, siger Søren Rafn.
Rikke Hartmeyer, der er postdoc og har gennemført de mange interviews, siger, at de forskellige perspektiver har givet dem ny viden, som de ikke har kunnet finde andre steder.
”Vi har fået indsigt i barrierer og muligheder, som aktørerne oplever i arbejdet med børn og natur og som har indflydelse på, hvordan der kan arbejdes med de forskellige elementer i naturdannelse. Aktørerne spiller en central rolle, da de i høj grad står for at tilrettelægge aktiviteter for børn i og om naturen. Hvis vi skal styrke børns naturdannelse i fremtiden, skal vi have dem frem involveret”, siger Rikke Hartmeyer
Når den endelige kortlægningsrapport udkommer i midten af maj 2020, kan du læse meget mere om naturdannelsesbegrebet, dets fem elementer og de barrierer og muligheder, der er for at arbejde med børns naturdannelse i dagtilbud, skoler, familier og organisationer.
