Høringssvar

Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om vildtskader

Billede af græssende dyr på en eng i Thy
Friluftsrådets bakker op om de foreslåede ændringer i bekendtgørelse om vildtskader, der blandt andet giver mulighed for at regulere mårhund og vaskebjørn med anvendelse af elektronisk lysforstærkede sigtemidler samt regulering af vaskebjørn hele døgnet. Det for at sikre en rig og mangfoldig natur for friluftslivet i Danmark og i forlængelse af anbefalingerne fra Vildtforvaltningsrådet.

Friluftsrådet foreslår dog, at bekendtgørelse om vildtskaders § 29 udvides til også at omfatte regulering med rovfugl, hvor denne metode egner sig til reguleringen.

Formålet med den foreslåede ændring er at ligestille de forskellige lovlige reguleringsformer, så regulering ifølge bekendtgørelse både kan ske vha. haglgevær, riffel samt fælder, bue og rovfugle, hvor relevant og muligt.