Høringssvar

Høringssvar på forslag til lov om ændring af Naturbeskyttelsesloven

landskab med skilte på parkerede lastbiler
(januar 2018)

Friluftsrådet ærgerlige over benævnelsen friluftsreklamer (figurerer i parentesen under overskriften på lovudkastet før § 1), da denne benævnelse giver associationer til reklamer med en indhold vedr. friluftsliv. Dette er jo absolut ikke tilfældet, så Friluftsrådet vil foreslå, at benævnelsen friluftsreklamer udskiftes med ord med den rigtige betydning, nemlig, reklamer i det fri eller reklamer i det åbne land.

Friluftsrådet har forståelse for, at formålet med lovforslaget er at give bedre muligheder for at opsætte skilte, der reklamerer for turistmål, lokale erhverv mv., men mener ikke, at det skal foregå på en måde der skæmmer landskabet. Friluftsrådets medlemmer dyrker et utal af forskel-lige former for friluftsliv i den danske natur og glædes over det danske landskab med smukke landskabselementer, som netop pga. forbuddet mod skiltning i det åbne land jf. naturbeskyttelsesloven ikke har været plastret til med skilte. Friluftsrådet er alvorlig bange for, at lovudkastets bestemmelser vil påvirke på den landskabsmæssige oplevelse i en negativ retning.