Friluftsrådet: Husk at sikre adgangen i ny lov om kystsikring
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet har kortlagt omfanget af barrierer for befolkningens adgang til vores natur og kystlinje. Langs kysterne findes op imod 10.000 kystsikringsanlæg,
De danske kyster bliver presset fra mange sider. 100-årshændelser kommer oftere end navnet anviser og klimaforandringer forventer at hæve vandstandene markant. Og så har havet sine helt egne kræfter. Derfor stiger antallet af kystsikringer langs strandene. Men kystsikring kan skabe store udfordringer for adgangen langs vores fælles kystlinje. Derfor opfordrer Friluftsrådet til, at kommuner, lodsejere og Naturstyrelsen sikrer, at man kan komme over eller rundt om kystsikringsanlæg.
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at der findes op imod 10.000 kystsikringsanlæg langs den danske kyst, som strækker sig ud over 8500 kilometer. Kystsikringen begrænser i forskelligt omfang muligheden for at bevæge sig til fods langs strandene. Kategorien kystsikringsanlæg dækker både over lovlige og ulovlige anlæg, og omfatter både høfder, stensætninger, betonelementer, diger og betonmure – men den rummer også kystsikring ved mole/havn.
Det nye lovforslag fra miljøminister Lea Wermelin (S) skal forhindre, at større kystbeskyttelsesprojekter trækker i langdrag på grund af klagesager. Derfor opfordrer Friluftsrådet til, at man husker at tænke adgangsspørgmålet ind, når man reviderer de komplicerede love, der er i spil.
Gør det muligt at passere
Kystsikringsanlæg er ofte nødvendige – men det er samtidig vigtigt, at man kan komme forbi kystsikringen til fods, så vores ret til at kunne færdes langs både offentlige og private strande sikres. Sådan lyder opfordringen fra Friluftsrådet.
”Vi har naturligvis forståelse for, at husejere, sommerhusejere og lodsejere ønsker at sikre kysten og dermed deres ejendom. Men vi henstiller til, at man kun skaber godkendt, lovlig kystsikring, der laver det mindst mulige indgreb i kysten, og som derudover sørger for, at adgangen langs kysten sikres samtidig – enten ved at besøgende kan passere over eller rundt om kystsikringsanlæggene,” siger Niels-Christian Levin Hansen, formand for Friluftsrådet.
”Vi kunne også håbe på, at flere vil tænke multifunktionelt, når de skaber kystsikringsanlæg med gode adgangsforhold. Man kunne eksempelvis samtidig skabe en fiskeplatform på en bølgebryder, en kajakoptagningsplads på en skråningsbeskyttelse, en badebro ud over en høfde eller lignende,” tilføjer Niels-Christian Levin Hansen.
Ny undersøgelse kortlægger omfanget
Undersøgelsen ”Barrierer for offentlighedens adgang til naturen” har undersøgt naturen i Danmark for både menneskeskabte og naturlige barrierer for vores adgang til naturen. Her har man undersøgt naturen langs kystlinjen særskilt.
Som led i undersøgelsen har forskerne blandt andet kortlagt, hvor mange barrierer, der er for adgang til naturen langs kysten. Her har man undersøgt 36 forskellige felter af 1x2 kilometer i 23 af de i alt 75 danske kystkommuner. I disse områder er der fundet i alt 413 barrierer, hvoraf 130 var kystsikringsanlæg, svarende til 32 procent af alle barriererne langs kysten. Dette tal skal fordeles på 49 kystsikringsanlæg med stensikring, 49 høfder, 11 betonelementer, seks i kategorien ”mole/havn”, tre betonmure, to diger og 10 kystsikringsanlæg i kategorien ”andet”.
Kommunerne har ansvaret
Undersøgelsen ”Barrierer for offentlighedens adgang til naturen” er lavet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og udgivet i marts 2020. Rapporten er finansieret af Udlodningsmidler til Friluftsliv, som administreres af Friluftsrådet.
Som led i undersøgelsen har forskerne blandt andet kortlagt omfanget af barrierer for adgangen til naturen gennem en feltundersøgelse af i alt 74 felter á fire kvadratkilometer fordelt i 31 udvalgte kommuner i hele landet.
Derudover har forskerne også kortlagt barrierer for adgang til kysten gennem feltundersøgelse af i alt 104 kilometer kyst fordelt på 36 undersøgelsesfelter i 23 forskellige kommuner.
I alt afdækker rapporten mellem 70.000-80.000 barrierer for adgang til den danske natur og yderligere 30.000 barrierer for adgang til kystlinjen.
Der skelnes i rapporten mellem fire typer barrierer langs kysterne: skilte – lovlige såvel som ulovlige, menneskeskabte fysiske forhindringer, naturlige fysiske forhindringer samt kystsikring og større trafikanlæg o.l.
Den nye rapport har desværre ikke undersøgt, i hvilket omfang, de i op imod 10.000 kystsikringsanlæg konkret hæmmer adgangen for besøgende. Nogle kan klatres over, andre kan passeres uden om – men nogle vil også få besøgende til at vende om. Og det er disse, der skal sættes fokus på, så man relativt let kan gå til fods langs de danske kyster, sådan som loven gør det muligt.
Som det ser ud i dag, er det de 75 kystkommuner i Danmark, der har forvaltningsansvaret af kystbeskyttelsesloven. Både for at give tilladelser til kystsikring og for at få fjernet ulovlig kystsikring.
”Ved at lade myndighedsansvaret ligge hos de enkelte kommuner er der risiko for en meget forskelligartet forvaltningspraksis, manglende overblik over tilladelser med videre. Friluftsrådet så gerne en ensretning af denne forvaltningspraksis, så vi bedre kan beskytte kysterne – og benytte dem,” siger Niels-Christian Levin Hansen.
- Du må færdes til fods langs stort set alle strande og klitfredede arealer, hele døgnet. Også selvom stranden er privatejet.
- Du må opholde dig på strande og klitfredede arealer i kortere tid dvs. ikke over en dag, men det må gerne være i nattetimerne. På privatejede strande skal der mindst være 50 meter til ejerens beboelse, for at du må slå dig ned.
- Du må bade ved stort set alle strande. Tager du ophold på stranden, skal du huske, at der skal være mindst 50 meter til ejerens beboelse, hvis stranden er privatejet.
- Læs mere på www.oplevmere.nu
