Fremtidens arealer skal være multifunktionelle

Danmark er et lille land, men ønskerne til landets areal er mange. Hvis man lægger samtlige vedtagne planer og mål for Danmarks areal sammen, så skal landet udnyttes 130-140 procent. Men landet bliver ikke større, så hvilke formål skal prioriteres?

Det spørgsmål er udgangspunktet for en ny rapport, som er lavet af Teknologirådet i samarbejde med Aalborg Universitet. Projektet har været fulgt af en styregruppe, hvor en lang række aktører, herunder Friluftsrådet, har været med.

Onsdag den 3. maj var rapporten til debat i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Her fremlagde forskerne Finn Arler fra Aalborg Universitet og Lone Søderkvist fra Københavns Universitet projektets anbefalinger til prioriteringen af Danmarks areal i fremtiden.

Fordelingen af jord til forskellige formål, f.eks. landbrug, skov, klimatilpasning, bebyggelse og infrastruktur er et stort og komplekst puslespil. Det kræver derfor en bedre planlægning af det åbne land, og at både stat og kommuner lægger nogle overordnede strategier for, hvordan arealerne bedst kan bruges set ud fra et helhedsperspektiv.

”Hvis vi skal løse nogle af udfordringerne, som vi står overfor, så skal vi have et nyt plansystem, hvor vi hæver os op over enkeltinteresser og ser på helheden. Vi skal også have en ny erkendelse af, hvad det åbne land er, for det er ikke bare én størrelse,” sagde Lone Søderkvist, der er lektor i Landskabsarkitektur og Planlægning på Københavns Universitet.

Ambitioner skaber pladsmangel

I høringen i miljø- og fødevareudvalget om Teknologirådets projekt deltog også en række borgmestre, som gav deres bud på, hvordan man lokalt kunne optimere planlægningen. Bornholms borgmester Winnie Grosbøll kunne godt genkende, at der er rift om arealerne.

”Jeg er borgmester på en ø, som har nogle relativt høje ambitioner. Noget af det vi arbejder med lokalt, er at øen skal blive 100 procent fossilfrit, og at 20 procent af landbruget skal være økologisk. Derudover har vi mange outdoor- og naturindsatser, samtidig med at vi gerne vil etablere nye sommerhusområder og udbygge eksisterende boligområder. Alene den økologiske omlægning betyder, at vi kommer til at bruge mere areal, end der er,” sagde Winnie Grosbøll, borgmester for Bornholms Regionskommune.

Winnie Grosbøll pegede på, at lokalpolitikerne et langt stykke hen ad vejen har interessen og kompetencen til at planlægge brugen af arealerne, men at der kan være områder, hvor der er behov for at folketingets politikere tager teten, f.eks. i forhold til placering af vindmøller.

Skoven kan bruges af mange

Medlemmer af styregruppen, som har fulgt projektet, kom undervejs med spørgsmål og kommentarer til politikerne. En af bemærkningerne lød, at en del af problemerne kan løses ved, at flere funktioner kan kombineres inden for samme areal. For eksempel kan skov både bruges til mange forskellige formål.
”Det er nødvendigt, at der sker en koordinering af statens areal-udmeldinger, f.eks. i forhold til skovrejsning, hvor staten har en målsætning om, at en fjerdedel af landet skal været dækket af skov. Skoven er ideel til multifunktionel arealanvendelse, hvilket kan bringe os nærmere de 140 procent,” lød det fra Anker Madsen, chefkonsulent i Friluftsrådet.

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen (S) er enig i, at det er vigtigt at få kortlagt de eksisterende skovområders potentiale.

"Uanset hvilket miljøspørgsmål vi diskuterer, så kommer vi ofte til at diskutere skov. Vi skal have en gennemgang af de skovarealer, der findes, for at finde ud af, hvilke områder der egner sig til hvilke formål. Vi har en ambition om, at der skal skabes mere skov, men vi ved ikke præcist hvor meget,” svarede Christian Rabjerg Madsen (S), som er medlem af Folketingets miljø- og fødevareudvalg.

Rapporten anbefaler også, at landbrugsstøtten bruges mere fleksibelt, så det bliver attraktivt for landmænd at kombinere landbrugsproduktion med andre formål, som samfundet prioriterer.

Rift om arealerne