Foreninger skal lade sig inspirere af uformelle fællesskaber
Det danske civilsamfund er karakteriseret af høj demokratisk deltagelse og et levende og aktivt foreningsliv, og der er ingen udsigt til, at det vil ændre sig over natten, fastslog lektor Silas Harreby, som forsker i civilsamfund på RUC, på Friluftsrådets 75 års jubilæumskonference den 19. april. Men selvom Danmark grundlæggende har et sundt civilsamfunds, så er der bevægelser og tendenser, som landets foreninger og organisationer bør have øje på.
En gruppe kvinder, der mødes for at løbe sammen, har ikke nødvendigvis behov for at være medlem af en løbeklub med kontingent og faste træningstider – men de vil gerne have det sociale fællesskab, som man ikke får ved at løbe alene. Det kan ses som et eksempel på, hvordan der opstår uformelle fælleskaber, som mellemting mellem det organiserede og uorganiserede civilsamfund.
”Der er tale om et skifte fra de mere traditionelle, formelle og hierarkiske netværk til mere flade netværk, hvor man deltager mere uforpligtende og midlertidigt. Et af de centrale spørgsmål er derfor, om vi er vidne til et egentligt brud med den klassiske medlemsmodel?”, spurgte Silas Harrebye retorisk.
Plads til "både og"
Ifølge Silas Harrebye er svaret nej. De klassiske foreninger skal ikke frygte at blive totalt overflødige, men der er samtidig behov for tilpasning og nytænkning. For eksempel bør foreningslivet se på, hvordan de nye aktører organiserer sig og kommunikerer.
”Vi skal ikke smide babyen ud med badevandet. Det er altså ikke et spørgsmål om enten eller, men både og. For ligesom at man i sportens verden har både eliteudøvere og glade amatører, ligeså er det i civilsamfundet vigtigt, at foreningerne lader sig inspirere af nye sociale aktører, men samtidig også holder fast i, hvad foreninger og organisationer kan og er gode til,” sagde Silas Harrebye og fortsætter:
”Det er med til at skabe stabilitet og sikre en kontinuitet og skabe de platforme, som er så vigtige for, at vi kan skabe dialog på tværs af snævre interesser.”
