Børn skal have et mere nuanceret forhold til naturen
Naturdannelse er et samlende begreb for, hvordan man styrker børns forhold til naturen. Det er et nyt og ikke veldefineret begreb. Men nu har forskere med afsæt i lignende begreber i international litteratur udfoldet og kortlagt børns naturdannelse i en ny rapport, som Center for Børn og Natur har udarbejdet for Friluftsrådet.
Forskerne kommer med nye perspektiver på, hvordan man kan styrke børns forhold til naturen og viser et bredere fokus på relationen mellem børn og natur. Børn har brug for at komme ud og få oplevelser i naturen, men for at skabe et dybere og vedvarende forhold til naturen, skal de blandt andet også have stimuleret følelser og refleksioner.
Hanne Haack Larsen, direktør for AAGE V. JENSEN NATURFOND, som har støttet projektet i Friluftsrådet, er glad for den nye viden:
"Vi ved, at det er godt for børn at komme ud i naturen og lære om naturen. Med dette projekt har vi fået øget indsigt i, hvad der skal til for at give vores børn og unge et dybere forhold til naturen, så de forhåbentlig vil bruge den mere og er klædt på til at tage stilling og handle i forhold til vores natur. Vi glæder os til at se den nye viden blive omsat i nye indsatser og aktiviteter over for børn", siger Hanne Haack Larsen.
Fem elementer indgår i børns naturdannelse
I følge forskerne indgår mange forskellige typer af relationer til natur i naturdannelsen, og de kan kategoriseres i fem forbundne elementer: Det materielle, det erfaringsbaserede, det kognitive, det følelsesmæssige og det filosofiske. Børn skal blandt andet også have stimuleret følelser og refleksioner for at skabe et dybere og vedvarende forhold til naturen, mener forskerne.
De fem elementer i naturdannelse påvirker hinanden, og ofte vil de være tæt vævet sammen og gradvist blive hinandens forudsætninger. Elementerne kan være fremherskende i forskellige situationer og på forskellige tidspunkter i børns liv. Samtidig kan påvirkning fra barnets omgivelser - for eksempel forældre, venner, pædagoger i dagtilbuddet, lærere i skolen eller foreningsledere - også styrke samspillet og dermed naturdannelsen.
… er en proces, hvor barnets forhold til natur styrkes. I processen indgår forskellige typer af relationer til natur, og de kan kategoriseres i fem forbundne elementer i naturdannelse: Det materielle, det erfaringsbaserede, det kognitive, det følelsesmæssige og det filosofiske. Relationerne er dynamiske og af mere eller mindre indre eller ydre karakter.
- Sker i et spændingsfelt mellem socialisering og barnets egne erkendelser
- Påvirkes af faktorer i barnets omgivelser
- Er en fortløbende og langsigtet proces
- Omfatter barnets aktive stillingtagen til sig selv og natur
- Sætter barnet i stand til at handle
Søren Præstholm, der er leder af Center for Børn og Natur og har stået i spidsen for kortlægningen, fortæller:
"Hvis man skal styrke børns forhold til naturen, er det vigtigt, at man fokuserer på alle elementer i naturdannelsesbegrebet og på samspillet mellem dem i praksis. Både de kropslige og fysiske erfaringer og de mere reflekterende er vigtige. Ingen af dem kan stå alene, hvis børns naturdannelse skal stimuleres og understøttes", siger Søren Præstholm.
Et eksempel er, at skolernes naturfag har fokus på naturvidenskab og boglig viden. Denne konkrete viden kan være med til at åbne børns øjne for naturen, men der er mindre fokus på at forbinde disse kognitive sider med børnenes egne kropslige erfaringer - i naturen - eller på at give plads til en mere følelsesmæssig påvirkning eller filosofisk tanke også.
Børn skal mere end "bare" ud i naturen
Det er centralt, at børn kommer ud i naturen, men det er ikke en garanti i sig selv for, at børns naturdannelse styrkes.
"Børn er nysgerrige og skal have mulighed for at gøre deres egne erfaringer, men pointen er, at vi nogle gange bør blive bedre til at inspirere og stille spørgsmål, når det gælder det kognitive, følelsesmæssige eller filosofiske", siger Søren Præstholm, leder af Center for Børn og Natur.
Praktikere får nye perspektiver på deres arbejde
Mange af dem, som arbejder med børn og natur kan direkte bruge naturdannelsens elementer i deres praksis. Elementerne kan være et nyttigt benspænd i deres arbejdet, så man husker at arbejde med forskellige perspektiver. En af dem er Julie Obelitz-Allingham, der er leder af en daginstitution i Charlottenlund.
"Jeg tror, at de fem elementer kan give os et nyt fælles udgangspunkt i vores daglige arbejde, og de taler godt ind i de lovgivne læreplanstemaer, hvor vi blandt andet arbejder specifikt med børnenes glæde og lyst til naturen. Jeg er sikker på, at det vil aktivere forskellige personer og kompetencer i vores institution, som kan supplere hinanden - ligesom det kan lægge op til endnu flere samarbejder med naturvejledere, skoler eller lokale natur- og friluftsforeninger", siger Julie Obelitz-Allingham.
