Pressemeddelelse

Behov for mere natur og friluftsliv i København

København luftfoto af byen
København ligger i bund når det gælder befolkningens adgang til natur og grønne områder, viser en international undersøgelse. Det ærgrer Friluftsrådet København, der foreslår mere skov i hovedstaden.

Københavnerne har ikke særlig god adgang til natur. I hvert fald ikke hvis man ser på en opgørelse fra Institut for Global Sundhed, der har analyseret flere end 1.000 byer med mere end 100.000 indbyggere og sammenlignet med WHO’s anbefalinger om indbyggernes adgang til natur og grønne områder. I følge TV2 Lorry placerer København sig som hovedstad sig i den absolutte bund - kun overgået af Bruxelles. Anbefalingerne lyder på adgang til mindst 5.000 kvadratmeter grøn natur - svarende til en fodboldbane - inden for en afstand af 300 meter fra hjemmet.

Den placering nederst på listen er Friluftsrådet København ærgerlige over.

”Når det ærgrer os så meget, er det fordi natur har en enorm betydning for vores livskvalitet og sundhed, at vi har grønne åndehuller og kan komme ud og bevæge os i hverdagen i natur, parker eller på vandet. Det gør noget andet ved os end bymiljøet og vi ved, at jo tættere vi bor på grønne områder, jo mere bruger vi dem” siger Kasper Haagensen, der sammen med Martin Machado formand i Friluftsrådet København.

Undersøgelsen dækker et større areal end Københavns Kommune, men de to formænd peger på, at København også i Friluftsrådets undersøgelse af danske kommuners forudsætninger for friluftsliv fra 2021 ligger under middel.

Behov for mere skov i København

Københavns Kommune er for eksempel blandt de 10 danske kommuner, der har mindst skov. København har 185 ha skov til sammenligning med kommuner med byer som Vejle og Viborg, der ligger i top fem med henholdsvis 19.100 og 24.350 ha skov.

Naturarealet i København er samlet set 991 ha, Frederiksberg skraber bunden med 6 ha mens tallene i Århus ligger 6943 ha og Aalborg på hele 26661 ha. Og selvom sammenligninger med både danske og europæiske byer ikke fortæller hele sandheden, synes Friluftsrådet København, at det giver et fingerpeg om plads til forbedring:

”Uanset at sammenligninger af tal og byer ikke fortæller hele sandheden, så fortæller det os, at der er plads til forbedring i københavnernes adgang til natur. Det skal simpelthen meget højere op på dagsordenen, så København bliver ved at med at være en attraktiv storby. Der skal reserveres plads til natur i byudviklingen og planlægningen og arbejdes målrettet politisk med for eksempel skovrejsning og det, man kan kalde små grønne lommer i byen, det tror vi, er helt afgørende for at skabe liv og bevægelse i fremtidens byer” siger Martin Machado.

Friluftsrådets direktør Winni Grosbøll peger også på skovrejsning som en af løsningerne:

”Det er kendt viden, at træer og bynære skove forbedrer byklimaet, giver skygge og læ, kan suge store mængder regnvand og kan skabe rammer for aktivt friluftsliv. Det kræver grønne ambitioner og politisk vilje også fra Christiansborgs side” siger Winni Grosbøll. Hun anbefaler danske byer at arbejde med en ”grøn norm”, der kan sætte ambitiøse standarder for eksempel for, hvor langt borgere skal have til natur, hvor meget natur der skal være pr. indbygger eller vild bynatur og naturkvalitet.

Far og søn ved shelter i Naturpark Åmosen
En analyse af de danske kommuners naturmæssige forudsætninger og aktive indsats for at skabe gode muligheder for befolkningens friluftsliv.