Aftale om planloven: hvad er godt og skidt fra Friluftsrådets perspektiv

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 15. juni 2022 indgået en aftale om opfølgning på evaluering af Planloven.  Friluftsrådet har tidligere spillet ind med forslag til, hvordan den fysiske planlægning kan være med til at skabe gode rammer for rekreative aktiviteter og bedre adgang til naturen. Men hvordan ser de forslag ud i forhold til den politiske aftale - hvad vækker begejstring og hvor er der grund til bekymring i følge Friluftsrådet? 

👍 Hvad er godt i aftalen om planloven?

Friluftsrådet glæder sig først og fremmest over, at klimahensyn indbygges i planlovens formålsbestemmelse på linje med miljø, natur samt vækst og udvikling:

"Vi havde da ønsket, at friluftsliv også var med, men det er uanset hvad, meget vigtigt med fokus på nye muligheder for klimahensyn og for at understøtte grøn omstilling. Og så er det jo oplagt også at tænke rekreative muligheder med, så befolkningen får glæde af det, når vi skal tilpasse landet til klimaforandringer" siger Friluftsrådets direktør, Winni Grosbøll. 

Friluftsrådet bemærker også de gode toner i aftalen i forhold til helhedsorienteret planlægning i det åbne land. Her skal der nedsættes et tværministerielt udvalg, der skal samle erfaringer og afdække muligheder for helhedsorienteret kommunal planlægning, så arealerne i det åbne land anvendes bedst muligt.

"Det er rigtig godt! Det glæder vi os til. Der er bliver ikke mindre kamp om arealerne, de kommende år med klimakrise, og en fødevare-, energi,- og biodiversitetskrise. Derfor er planlægning  nødvendig," siger Winni Grosbøll. I dette udvalgsarbejde skal KL, kommuner, samt interesseorganisationer som blandt andet Friluftsrådet, DI, Dansk Erhverv, Green Power Danmark og Landbrug & Fødevarer inddrages aktivt, og det er noget af det, som Friluftsrådet har peget på.

Bynatur og levende landsbyer

Aftalen indebærer også nye muligheder for at kommuner kan sikre bynatur og biodiversitet - et emne som Friluftsrådet har efterlyst. Kommunerne får i nye lokalplaner således mulighed for at stille krav til kvaliteten af bynatur og krav til vækstbetingelser for beplantning samt krav om en minimums "begrønnings-procent" i områder.

"Det er positivt, at der bliver bedre muligheder for at planlægge grønt. Vi ved jo, at det øger bosætning og borgernes livskvalitet, og det er helt nødvendigt med det fokus, hvis vi skal have mere natur tæt på, hvor vi bor. Og så er det også dejligt, at der kommer flere muligheder for midlertidige parker eller byhaver, som aftalen også lægger op til" siger Winni Grosbøll.

Aftalen giver også bedre mulighed for bosætning og udvikling af landsbyer, og det finder Friluftsrådet positivt. 

"Kommunerne får mulighed for i den strategiske planlægning af landsbyer og i tæt dialog med lokalsamfundet at ændre afgrænsninger af landsbyer og give landzonetilladelse til nyt byggeri med mere attraktive placeringer i og omkring landsbyer. Det betyder også tilladelse til rekreative anlæg, stier ud i naturen mm. i tæt samspil med natur-, miljø-, klima- og landskabsinteresser. Det kan gavne friluftslivet og gøre det attraktivt at bo på landet" siger Winni Grosbøll.

Endelig får aftalens klarere rammer for planlægning af solcellemarker og vindenergi får thumbs up fra Friluftsrådet. 

👎 Hvad er ikke godt i aftalen om planloven?

Mens flere elementer i aftalen vækker begejstring er der også punkter, der bekymrer Friluftsrådet. Det er blandt andet de tiltag, der udfordrer den nuværende beskyttelse af kysterne med strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen. 

"Der åbnes både muligheder for at udlægge nye sommerhusområder og bygge turismeanlæg i første række helt tæt på kysterne. Det kan skade den frie adgang til vores kyster og er også et indgreb i kystlandskabet, som vi er bekymrede for. Det havde vi gerne været foruden" siger Winni Grosbøll. Hun peger også på aftalens udviklingsmuligheder for de små øer med øgede muligheder for dispensation fra naturbeskyttelsesloven og planlovens almindelige regler om byggeri.

Selvom glamping-tendensen kan få flere til at få øjnene op for vores natur skal man, i følge Friluftsrådet også være varsom med give lov til at etablere glampingfaciliteter alle steder, hvor vi ikke før har tilladt camping fx ved små lystbådehavne eller i herregårdslandskaber.

Øget digitalisering kan mindske borgerinddragelse

Endelig har Friluftsrådet opmærksomhed på, om de administrative lettelser og digitalisering af områderne, vil betyde, at det bliver sværere for borgerne at følge med. 

"Hensigten er god, men vi vil alligevel have opmærksomhed på borgernes muligheder for at deltage i processerne og for gennemsigtigheden for den enkelte borger. Ikke mindst vil vi have øje på om mulighederne for at klage bliver forringet" siger Winni Grosbøll.