Flere markveje nedlægges
Problemet med nedlagte stier og markveje er større end antaget. For langt de fleste markveje nedlægges uden at hverken kommunen eller Friluftsrådet informeres. I Naturbeskyttelsesloven hedder det, at nedlæggelse af veje og stier tidligst må ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen, men det ved lodsejerne ikke, så de nedlægger bare en markvej, hvis den er til besvær.
” Vi får kun information om nedlagte stier, hvis en borger opdager det og retter henvendelse til os eller kommunen. Men det er kun de færreste, der kender alle paragrafferne i naturbeskyttelsesloven, så den almindelige borger i Danmark tænker bare: Det var ærgerligt. Så må vi finde en anden vej til skoven” siger Casper Lindemann, politisk konsulent i Friluftsrådet, der har vundet adskillige sager om ulovligt nedlagte stier og markveje de senere år.
Passiv afgørelse
Problemet er, at nedlæggelsen af markveje sker ud fra en anmelde-ordning, hvor kommunerne ikke træffer en afgørelse, men blot skal have reageret inden 4 uger efter en lodsejer har anmeldt, at han vil nedlægge en sti eller markvej.
Derfor ser Friluftsrådet også gerne, at naturbeskyttelseslovens §26a ændres, så der skal træffes en rigtig afgørelse, som kan påklages naboer og lokalsamfund, der bruger stien eller af interesseorganisationer, der som Friluftsrådet arbejder for at give folk bedre adgang til naturen.
Kommuner udnytter hul i loven
En sådan ændring ville også lappe et alvorligt hul i lovgivningen, hvor kommuner tillader en lodsejeren at afspærre en markvej. Når vi så er uenige og får medhold i klagen i Natur- og Miljøklagenævnet, så kan lodsejeren blot anmelde en nedlæggelse efter Naturbeskyttelseslovens §26a, og denne kan kommunen så godkende, det vil sige: undlade at gøre noget ved. Da det er en såkaldt ikke-afgørelse, er Friluftsrådet ikke klageberettiget, og dermed er problemet for lodsejeren (og kommunen) løst.
”Dette ”hul” i loven betyder faktisk, at stien, der ikke måtte afspærres, forsvinder helt. Og det er jo meget være end en afspærring. Det er jo at misbruge, at NBL §26a er en anmelde-ordning i stedet for en rigtig afgørelse” siger Casper Lindemann.
