Høringssvar

Dispensation til faciliteter indenfor strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen

Friluftsrådets høringssvar til udkast til bekendtgørelse om dispensation til placering inden for strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen af faciliteter.

Friluftsrådet ønsker at bevare oplevelsen af den autentiske kyst og mener, at denne kan ødelægges af markante installationer i det åbne kystlandskab. Friluftsrådet foreslår, at det af bekendtgørelsen fremgår, at man vil administrere dispensationsmulighederne efter en restriktiv praksis og at dispensation kun kan gives, hvis der efter en samlet vurdering ikke er landskabelige, naturmæssige eller andre særlige forhold, der taler imod at meddele dispensation.