Høringssvar

Høringssvar på landsplandirektiv: kystnære sommerhusområder overføres til byzoner

På billedet ses en strand. Til højre på billedet ses havet og til venstre ses et buskads
(maj 2018)

Landsplandirektivet omhandler overførsel af fire ansøgte sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone. De fire områder ligger i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.
Friluftsrådet har følgende overordnede kommentarer:
Friluftsrådet er skeptiske over for overførsler af sommerhusområder til byzone, da det giver muligheder for helårsbeboelse med dertilhørende krav til institutioner, detailhandel og erhvervsliv. Sommerhusområder er ofte præget af et rigt netværk af stier og ligger placeret naturskønt med nem adgang til kyst og/eller naturområder f.eks. skov.