Ny kampagne skal rydde op i skilteskoven: Seks skarpe til Friluftsrådets direktør
I dag lancerer Friluftsrådet kampagnen ”Gå Nye Veje – stop skilteskoven”.
Formålet er at give alle danskere god adgang til at kunne opleve vores natur. Det har vi ikke i dag, hvor op til 80.000 barrierer rundt om i naturen forhindrer os i at færdes eller gør os i tvivl om, hvorvidt vi har ret til at gå, cykle, ride og i det hele taget være der.
Friluftsrådet vil gøre op med de mange ofte ulovlige barrierer. Derfor har vi oprettet hjemmesiden gaanyeveje.dk, hvor vi opfordrer alle til at registrere de barrierer, de møder i naturen – eksempelvis låger, bomme, væltede træer og især skilte. Skilte udgør ifølge en undersøgelse over halvdelen af barriererne i naturen.
For hver indsendt barriere på hjemmesiden vurderer Friluftsrådet, om den skal videre til tjek hos kommunerne, som er dem, der afgør, om en barriere er ulovlig og skal fjernes.
Direktør Winni Grosbøll svarer her på seks skarpe spørgsmål om kampagnen.
Hvorfor laver I kampagnen?
Vi ved, at der er mange tusinde barrierer derude, og mange af dem er ulovlige. Som organisation, hvis opgave det er at sikre folk adgang til naturen, synes vi ikke, det er i orden at sætte skilte eller bomme op, som forhindrer folks adgang, når loven siger, at man gerne må være der.
Tager Friluftsrådet med kampagnen rollen som skiltepoliti?
Nej, det synes vi ikke. Vi siger ikke, at alle barrierer vi får tip om, er forkerte eller ulovlige, men vi vil gerne have undersøgt de steder, hvor folk bliver i tvivl om de må færdes, og have ryddet op i det.
Derudover kan nogle lodsejere have lige så svært ved at gennemskue de komplicerede adgangsregler som mange andre, så kampagnen skal på den lange bane gerne ende ud i nogle regelforenklinger på området, som også kan hjælpe lodsejerne.
Det er kommunernes opgave at sikre, at ulovlige barrierer fjernes. Hænger I ikke kommunerne ud med denne kampagne?
Kommunerne har først pligt til at handle, når de er blevet gjort opmærksomme på, at der kan være et problem. Så vi hjælper egentlig bare kommunerne med at finde de steder, hvor de skal tjekke op og håndhæve loven. Vi ved, det er en stor opgave for dem, men vi kan som organisation ikke ændre på, at det ér kommunernes opgave.
Kan I forstå, hvorfor nogle lodsejere spærrer adgangen til deres natur?
I Danmark er det som udgangspunkt sådan, at hvis man ejer natur, skal stier og veje være åbne for alle i dagtimerne. Til gengæld må folk ikke slå sig ned i nærheden af beboelse – det er en af de regler, vi oplyser naturgæster om, ligesom vi oplyser om adgangsreglerne generelt.
Vi forstår godt, at ejerne af naturen kan blive frustrerede over, at folk ikke kender eller overholder de adgangsregler, der gælder på private arealer i naturen, men det legitimerer ikke, at vedkommende laver ulovlige skilte eller andre barrierer.
Opfordrer I ikke til selvtægt med sådan en kampagne?
Nej, vi beder udelukkende om hjælp til at registrere de steder, hvor der måske er en ulovlig barriere. Og vi understreger, at selv om man måske mener, barrieren er ulovlig, skal man stadig rette sig efter, hvad der står på et skilt, for det er alene kommunens afgørelse, om det er lovligt eller ulovligt at sætte skiltet op.
Kunne man ikke gå i dialog eller oplyse om adgangsreglerne i stedet for at lave en kampagne?
Det gør vi også – en stor del af kampagnen er oplysning om de ofte meget komplicerede adgangsregler.
Derudover står kampagnen ikke alene, vi er løbende i dialog med både lodsejere og kommuner. Men vi er i en situation, hvor der er behov for at få ryddet op – undersøgelser viser, at der er mellem 70.000-80.000 barrierer i naturen, det er for meget. Og mange ved ikke, at skiltene er misvisende, så der er behov for, at folk bliver gjort mere opmærksom på, hvad de må i naturen – og dermed også, hvad de ikke må.
