Nyhed

Må man gå på en markvej?

På billedet ses en markvej. Marken til venstre for vejen er fyldt med valmuer
Blomstrende grøfter og duften af solmodent korn er lige nu højt på listen over oplevelser i det fri. De fleste tror, der er adgang forbudt, så må man faktisk gerne færdes på markvejene i landskabet.

 Det meste af Danmark er landbrugsland, faktisk har vi verdensrekord i landbrugsareal med 63 % mens gennemsnittet i Europa er 24 %. Derfor er det rigtig godt, at man må færdes på markveje. Det ved danskerne bare ikke, at man gerne må. Over halvdelen af danskerne tror ikke, at de må færdes hele døgnet på private markveje og hver tredje tror ikke, at man må cykle på en markvejene. Men begge dele er faktisk som hovedregel tilladt og det giver mulighed for tage ud og få gode oplevelser i naturen og landskabet, lyder opfordringen fra Friluftsrådet.

"Når vi ikke ved, at det er tilladt at cykle på private markveje og at man gerne må færdes der om aftenen og natten, lader vi hellere være. Ingen vil jo have en vred ejer eller dennes hund i hælene på vej hjem fra en aftentur i landskabet. Kender vi ikke muligheder og regler er der jo mange oplevelser vi går glip af" siger Jan Ejlsted, direktør i Friluftsrådet, der med kampagnen Oplev mere - brug naturen vil oplyse om regler og muligheder i naturen.

Selvom kraverne vender, må du godt fortsætte

Det kan være svært at vide hvad man må ude i det åbne land. Landmændene har typisk ikke noget mod at man oplever naturen ved at færdes på deres private markveje, men ønsker selvfølgelig, at man viser hensyn og følger de regler, der gælder. Du må selvfølgelige ikke gå på marker, heller ikke brakmarker eller stubmarker, når der er høstet.

"Det er dejligt, at mange kan få en god naturoplevelse og se landbrugets marker på en ny måde ved at benytte private veje, som der jo er rigtigt mange af på landet. Til gengæld håber vi naturligvis, at man som gæst viser respekt for beboerne i området og deres ejendom, så alle kan have en god oplevelse. Samtidigt er det vigtigt, at man tager hensyn til dyrene. For eksempel kan kvæg, som græsser på marker op til vejen, blive meget bange for støj og råben. Langt de fleste, som færdes på markvejene, er da heldigvis gode til at tage hensyn til både mennesker og dyr," siger Lone Andersen, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer.

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.