Sårbare børn og unge af anden etnisk herkomst kan have et anderledes syn på naturen end andre børn og unge. Nu skal de uddannes til Naturagenter og inspirere og invitere andre med ud i naturen.
skovvej med væltet træ og solstråler ned gennem træerne

DGI Nordsjælland har fået tilskud fra Udlodningsmidler til Friluftsliv til at lave pilotprojektet 'Naturagenterne', vis primære mål er at gøre de mest ressourcestærke sårbare børn inden for målgruppen til 'Naturagenter'. Idéen bag projektet er at de unge Naturagenter skal kunne inspirere og invitere andre børn og unge til at benytte sig af naturens uendelige muligheder.

Projektets primære målgruppe er unge i boligområderne mellem 15 til 25 år, hvoraf de mest ressourcestærke rekrutteres som Naturagent-aspiranter. Som en del af aspiranternes job skal de gennemføre en række aktiviteter for  børn og unge under 18 år i boligområderne.

Helt konkret er 'Naturagenterne' en instruktøruddannelse, der kan opdeles i tre hovedpointer:
  1. At give Naturagenterne den nødvendige viden og forståelse for miljø og naturværdier i Danmark
     
  2. At give Naturagenterne en introduktion til foreninger, der har naturen i højsæde
     
  3. At give naturagenterne den nødvendige viden og de relevante værktøjer til at kunne igangsætte og instruere aktiviteter for andre børn og unge i boligområderne

Til at etablere projektet får DGI Nordsjælland hjælp fra de Socialpædagogiske væresteder Tetriz og Cube, der står for rekrutteringen af de unge aspiranter. Begge institutioner har erfaring med målgruppen og har dertil begge særligt fokus på kriminalitetspræventive indsatser. Dertil er frivillige fra lokale foreninger af stor betydning for projektet, da de i samarbejde med naturagenterne oplyser og inspirerer de berørte boligområder til at bruge naturen. 

Shelter i Pilotnaturpark Flynder Sø - Sønder Lem Vig
Udlodningsmidler til Friluftsliv støtter initiativer, der forbedrer mulighederne for befolkningens friluftsliv og naturforståelse. Næste ansøgningsfrist er den 15. september 2024.

Information

Projekttype
Børn og unge
Region
Region Hovedstaden
Beløb
100.000 - 500.000 kr.
Støttemodtager

DGI Nordsjælland

Lokalt friluftsråd
Friluftsrådet Nordsjælland