Red Barnet har udviklet Danmarks første håndbog i natursociale indsatser for sårbare og udsatte børn. Håndbogen giver inspiration og værktøjer til at bruge naturen som rum for sociale indsatser.
Forside af håndbogen Ud i naturen - Ind i fællesskabet

Det natursociale arbejde handler om at skabe rammerne for, at børn og unge kan udvikle sig og styrke deres resiliens gennem gode oplevelser med natur og friluftsliv. 

Red Barnet har med mange års praktisk erfaring med feltet lavet en håndbog, der kan inspirere fagprofessionelle, frivillige og studerende til at anvende natur og friluftsliv i sociale aktiviteter med målgruppen. 

Bogen giver en teoretisk baggrund og indføring i feltet samt via eksempler og cases anvise direkte handlemuligheder og aktiviteter for læseren.

Projektet har fået tilskud fra Udlodningsmidler til Friluftsliv på 125.300 kr.

3 gode pointer fra håndbogen

Naturen kan rumme både det stille og det vilde

Naturen er rummelig - både fysisk og mentalt. Den fysiske rummelighed betyder for eksempel, at man gerne må larme og være vild, når man har behov for det eller har svært ved at sidde stille og lytte. Det muliggør variation mellem stille og vilde aktiviteter.  Bliver samværet for overvældende, kan man trække sig uden at blive ekskluderet fra fællesskabet på samme måde, som hvis man forlader et rum. Det betyder mindre skældud og færre konflikter.

Brug den nære natur

Den nære natur er for mange børn lige så spændende som den mere vilde natur – og den er måske også mere tryg og tilgængelig. Vælger I områder i nærheden af børnenes hjem, kan det måske inspirere dem til selv at tage derud. Som voksen kan man forestille sig, at det er trivielt at tage samme sted hen flere gange. Men faktisk har gentagelse og genkendelighed stor betydning for børn.

God tid til aktiviteter og frirum til improvisation

Der er utrolig mange muligheder. Faktisk er det kun fantasien, der sætter grænsen for, hvilke aktiviteter I kan gennemføre. Planlæg ud fra principperne: Sjovt, trygt og inkluderende. Lav et program, hvor der er plads til fordybelse i aktiviteterne. Ofte tager aktiviteterne længere tid, end man regner med. Det er meget vigtigt, at børnene også oplever, at der er frirum til at sætte noget i gang – eller gøre noget andet end det, der er på programmet.

Læs håndbogen "Ud i naturen - Ind i fællesskabet"

Information

Projekttype
Dokumentation og forskning
Region
Region Hovedstaden
Beløb
100.000 - 500.000 kr.
Støttemodtager

Red Barnet

Lokalt friluftsråd
Friluftsrådet København