Workshop

På vej mod ny strategi 2024-2027

Friluftsrådet inviterer alle medlemsorganisationer til at være med til at sætte retning på Friluftsrådets kommende strategi for 2024-2027 på en workshop tirsdag d. 7. november 2023.
Friluftsliv for alle

Hvordan skal friluftslivet udvikle sig de kommende år? Hvilke temaer skal fylde i Friluftsrådets arbejde? Og hvordan skal samspillet være mellem Friluftsrådet og dets medlemsorganisationer? Alt det og meget meget, kan du være med til at komme med input til, når Friluftsrådet holder workshop for medlemsorganisationer om den kommende strategi for 2024-2027.

På workshoppen vil du blive præsenteret for de foreløbige tanker om Friluftsrådets strategi. Din organisations input er vigtig for strategiens videre udformning frem mod den endelige vedtagelse på Friluftsrådets Generalforsamling d. 20. april 2024. 

Mødet afholdes i inspirerende rammer i Kildevæld Kulturcenter  - et nyt kulturhus på Østerbro i København med fokus på natur, kultur og bevægelse. Vi byder på kaffe og kage - og slutter af med en vegetarisk sandwich og mulighed for uformel snak på tværs af organisationer.

Andre muligheder for at give input

Vi vil naturligvis opfordre til, at du så vidt muligt deltager fysisk i arrangementet, da det giver de bedste forudsætninger for en god og spændende debat. 
Hvis din organisation ikke har mulighed for at deltage, så er der dog stadig gode muligheder for at få indsigt i arbejdet med Friluftsrådets strategi og give input. 

Der vil inden mødet blive sendt et oplæg ud, som du vil have mulighed for at forholde til dig på forhånd - uanset om din organisation har mulighed for at deltage i mødet. 

Vi afsøger pt. mulighed for at deltage digitalt. Derfor vil vi gerne have at du tilmelder dig, hvis du er interesseret i det. Vi kan dog endnu ikke garantere, at det vil være muligt. 

Efter mødet vil alle medlemsorganisationer modtage et elektronisk spørgeskema, som giver mulighed for at give skriftlige input.

Information

7. november 2023 kl. 15.00 - 18.00
Sted
Kildevæld Kulturcenter, Bellmannsgade 3C, 2100 København Ø
Tidspunkt
Tirsdag d. 7. november 2023 kl. 15.00-18.00
Tilmelding
Senest 2. november kl. 12. Det gælder også, hvis du er interesseret i at deltage digitalt.
Bemærkninger
Der er let adgang med offentlig transport til Ryparken St. Derfra er der ca. 500 meters gang til Kildevæld Kulturcenter. Der er handicapvenlige forhold, så alle kan deltage.
Kontakt