Event

Friluftsrådets nytårskur 2024

Friluftsrådet inviterer alle medlemsorganisationer til en inspirerende og hyggelig eftermiddag, hvor vi stiller skarpt på, hvordan friluftslivets organisationer kan gøre flere til udendørsmennesker.
Cykler i naturen

En ting, som alle Friluftsrådets medlemsorganisationer har til fælles, er en kærlighed til friuftslivet og at være ude i naturen. Men hvordan er den kærlighed egentlig opstået, og måske endnu vigtigere: hvordan giver vi den videre til andre? Til de kommende generationer, til de ”naturuvante” og til indendørsmenneskerne? Dagens tema er derfor ”Kærlighed til friluftsliv - hvordan opstår den, og hvordan giver vi den videre?”. 

Det spørgsmål udforsker vi i en Talk med Cecilie Rubow, der er antropolog og forfatter til bogen ”Indendørsmenneskets natur”. Efterfølgende vil der være mulighed for at komme med kommentarer og stille spørgsmål i en fælles samtale om, hvordan vi som organisationer kan udbrede friluftslivets glæder til endnu flere - også dem, der ikke ligner os selv.

Der vil også være mulighed for at få indblik i Friluftsrådets udkast til strategi for 2024-2027 og blandt andet komme med input til, hvordan temaerne i strategien kan udmøntes i praksis. 

Og så skåler vi det nye år ind med et glas bobler, lidt godt til ganen og mulighed for snak på tværs af organisationer.

Om Cecilie Rubow

Som erklæreret indendørsmenneske er Cecilie Rubow vokset op i parcelhuse, indkøbscentre og idrætshaller, så hendes viden om naturen er stærkt begrænset. Hun kan kende forskel på store fugle og små fugle, og det er mere eller mindre det. Vi tager en snak med hende om bogen ”Indendørsmenneskets natur” og de erkendelser, hun fik, da hun drog ud i fodsporene på strandentusiaster, fuglefolk og miljøforkæmpere for at udforske friluftsfolkets kærlighed til naturen.

Tilmeldingsformular
Har du særlige ønsker til forplejning?
Al forplejning vil primært være plantebaseret.
Jeg accepterer Friluftsrådets persondatapolitik og giver samtykke til, at jeg må kontaktes i forbindelse med arrangementet.

Information

24. januar 2024 kl. 16.00 - 18.30
Sted
Kayak Bar, Børskaj 12, 1221 København K
Tidspunkt
16.00-18.30
Tilmelding
Senest tirsdag d. 9. januar 2024 kl. 12
Tilgængelighed
Arrangementet afholdes centralt i København. Der er let adgang med offentlig transport. Der er handicapvenlige forhold, så alle kan deltage.
Kontakt
Maren Ottar Hessner
Politisk konsulent
24 63 60 23
Portrætfoto af Sanja Storm Tuxen - direktionssekretær i Friluftsrådet
Direktionssekretær
40 35 65 08