Pressemeddelelse

Søg tilskud til friluftsliv og naturforståelse

Rollespillere i Hareskoven
Har du en god idé til et projekt, som kan få flere ud i naturen eller øge befolkningens naturforståelse? Så kan du søge om tilskud fra Udlodningsmidler til Friluftsliv. Der er ansøgningsfrist 1. juni 2019, og der er afsat i alt seks millioner kroner til projekter inden for to temaer.

Oplevelser i naturen kan noget helt særligt. Det kan være vejen til nye fællesskaber, øge livskvalitet og sundhed og styrke børns læring. Derfor giver Friluftsrådet tilskud til projekter, der skaber nye muligheder for friluftsliv eller aktivt formidler naturen.

Du kan søge om tilskud til projekter inden for to temaer. Der er frist for ansøgninger den 1. juni 2019, og i alt er der afsat seks millioner kroner. Friluftsrådet ønsker med projektmidlerne især at fremme initiativer, som frivillige foreninger står bag.

”Frivillige foreninger og lokale ildsjæle er en kæmpe drivkraft i udviklingen af det lokale friluftsliv. De er med til at skabe glæde og aktivitet i den lokale natur og udvikler fællesskaber i lokalsamfundene rundt omkring i landet,” siger Jan Ejlsted, direktør for Friluftsrådet.

Aktuelle temaer for ansøgninger om tilskud

Du kan søge om tilskud til initiativer og projekter, der falder under følgende temaer:

  • Flere ud i den nære natur: Tilskud til projekter, der skaber nye og bedre muligheder for friluftsliv i den nære natur og styrker det lokale engagement. Der er i alt afsat tre millioner kroner til temaet, og der kan søges om tilskud på mellem 20.000 og 500.000 kroner. Alle kan søge. Der gives prioritet til projekter, hvor frivillige foreninger er den drivende kraft.
  • Bedre forståelse af naturen: Tilskud til projekter, der aktivt formidler naturen og styrker naturforståelsen for specifikke målgrupper. Der er i alt afsat tre millioner kroner til temaet, og der kan søges om tilskud på mellem 20.000 og 500.000 kroner. Alle kan søge - dog ikke privatpersoner. Der gives prioritet til projekter, hvor frivillige foreninger er den drivende kraft.

Er du i tvivl om, hvorvidt din idé ligger inden for puljens formål? Eller vil du gerne have sparring til dit projekt? Kontakt gerne Friluftsrådets konsulenter.

Udlodningsmidlerne er en del af overskuddet fra Danske Lotteri Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S.

Kajakker ved havn
Friluftsrådets bestyrelse har i februar 2019 bevilliget cirka 12 millioner kroner i tilskud til 47 projekter fra Udlodningsmidler til Friluftsliv. Projekterne skal skabe fællesskab i den lokale natur og vise, hvordan naturformidling kan bruges som redskab til at øge sundhed, læring og livskvalitet for særlige målgrupper.
Missing indholdselement.
Kontakt
Portrætfoto af Rikke Damm - konsulent i Friluftsrådet
Konsulent
24 52 60 89