Ny rapport peger på huller i viden om hegning
Flere og flere steder i Danmark sættes store dyr som kvæg, heste og bison ud for at pleje naturarealer og gavne biodiversiteten i de lysåbne landskaber og skovlandskaber. Det sker ofte på naturarealer, som offentligheden har adgang til, og det indebærer at områderne hegnes ind.
En ny rapport fra Københavns Universitet har derfor nu undersøgt risikofaktorer, når hegning og græsning med store dyr kombineres med friluftsliv. Undersøgelsen, der er baseret på den internationale litteratur på området, viser, at det normalt ikke giver problemer at bruge områder med græssende dyr til friluftsliv, ligesom det konkluderes, at risikoen er minimal for episoder, der kan medføre alvorlige skader på mennesker eller egentlige dødsfald.
Rapporten konkluderer dog samtidigt, at øget hegning og flere store dyr i naturen heller ikke er helt uproblematisk, når det sker i områder, der bruges til friluftsliv. Ud over de danske og internationale eksempler på, at friluftsbrugere er kommet til skade i uheldige møder med kvæg – som oftest på grund af manglende viden om adfærd – peger forfatterne på, at naturplejetiltagene i nogle tilfælde fører til restriktioner eller begrænsninger på friluftslivet. Her peger rapporten på, at særligt ridende, gående med hund, vandrere og cyklister kan få indskrænket deres adgang til ellers åbne områder. Endeligt peger forfatterne også på, at det må antages, at et ukendt antal potentielle besøgende vil fravælge at færdes i områderne på grund af utryghed.
Omvendt er muligheden for at se dyr i naturen er attraktivt for mange mennesker og noget, der føjer en særlig dimension til oplevelsen.
Hullet viden om konsekvenser for friluftsliv
En vigtig konklusion i rapporten er imidlertid, at der endnu mangler klar viden. Både klar viden om problemets reelle omfang, og fuld klarhed over, hvordan uheldige episoder kan undgås fremover. I den internationale litteratur har forfatterne for eksempel ikke fundet viden om betydningen af hegninger med græsende dyr i forhold til besøgendes adfærd og adgangsmuligheder. På samme måde er der ikke fundet viden om betydningen af hegningernes størrelse, udformning i forhold til friluftsliv med mere.
I undersøgelsen understreges det derfor også, at der eksempelvis ikke er set på om hegninger med græssende dyr udgør er en fysisk barriere for naturgæster, om det vanskeliggør et områdes tilgængelighed eller gør det besværligt at dyrke særlige friluftsaktiviteter. På samme måde afdækker undersøgelsen ikke om hegning og græssende dyr udgør en psykisk barriere gennem frygt or de græssende dyr. Og endelig beskæftiger rapporten heller ikke med, hvordan hegningens udformning, forskelle mellem dyrene eller andre forhold, påvirker risikoen for uheld og aktivitetsmuligheder.
”Vi mangler simpelthen helt afgørende viden på området: Hvordan påvirker de store græssende dyr vores adfærd? Hvor mange undgår at bruge denne type natur af frygt for de græssende dyr? Hvordan kan vi udforme hegningerne, så risikoen for uheld minimeres, og der skabes de bedste muligheder for friluftsliv? Det er blot få af de ubesvarede spørgsmål. Friluftsrådet mener derfor, at der er behov for øget viden på området, så vi kan finde de bedste løsninger for både naturpleje og friluftsliv,” siger Niels-Christian Levin Hansen, der er formand for Friluftsrådet.
Han fremhæver også, at rapporten gør det meget klart, at befolkningen mangler viden om, hvordan man bør færdes, når man møder store dyr i naturen.
Her kan en konkret oplysningskampagne gøre en forskel – og har blandt andet allerede gjort det i lande som Storbritannien og Østrig.
”Vi skal have mere viden, og det gælder også oplysning til alle os naturgæster om, hvordan vi skal opføre os, hvis vi pludselig står over for en stor skotsk højlandsko med sin kalv. Det er nok desværre de færreste i Danmark, der har den viden i dag, men her viser de internationale eksempler måske vejen frem i forhold til at minimere konflikter mellem store græssende dyr og rekreative aktiviteter. Jeg mener også, at vi har brug for en lignende national oplysningskampagne i Danmark. ” siger Niels-Christian Levin Hansen.