Nyhed

Modtagere af udlodningsmidler: “Støtten er helt afgørende”

sydhavn
Friluftsrådet uddeler årligt mindst 30 millioner kroner via Udlodningsmidler til Friluftsliv til projekter, der på forskellig vis forbedrer muligheden for friluftsliv i Danmark. Vi har spurgt en håndfuld støttemodtagere, hvad tilskuddet betyder for dem.

En ny pilgrimsrute på Djursland

"Støtten fra Udlodningsmidler har været helt afgørende for at kunne runde projektet ordentligt af ved at kunne tilbyde pilgrimsvandrerne et sted at overnatte – altså de fire sheltere, vi bygger i tilknytning til den kommende pilgrimsrute. Og så er det jo et kvalitetsstempel til projektet, at vi har modtaget støtte fra Friluftsrådet.”
Bodil Birgitte Buonaventzen, Rimsø Menighedsråd

Har modtaget 100.000 kr. til støtte til etablering af en godt 80 km lang pilgrimsrute, Sankt Gertruds Sti, som anlægges mellem 13 kirker, et slot og en kirkeskov på Østdjursland.

Tilskuddet fra Udlodningsmidler til Friluftsliv går til fire sheltere på ruten, samt borde-/bænkesæt, skiltning, trykmateriale og stempler til pilgrimspasset.

pilgrimsrute djursland
To af hovedkræfterne bag projektet Pilgrimsrute på Djursland. Foto: Morten Bay

Socialt udsatte i Sydhavnen vokser af naturaktiviteter

"Støtten er vigtig, fordi det har betydet, at vi kan sætte gang i aktiviteter, som vi og de borgere vi arrangerer aktiviteterne for, ellers ikke ville have haft økonomi til. Aktiviteterne gør, at borgerne vokser - de lærer at tage ansvar, for eksempel ved nu selv at have mod på at arrangere ture i nærområdet, de opdager naturens muligheder og de møder hinanden i nye fællesskaber. Støtten er blandt andet gået til nødvendige redskaber, for eksempel et saunatelt, som er helt fantastisk, at vi nu har og kan bruge til friluftsliv, som vil skabe bedre trivsel for de udsatte borgere i Sydhavnen.”
Brian Wacker Lentz, direktør SydhavnsCompagniet

Har modtaget 93.000 kr. til naturaktiviteter for borgere i Københavns Sydhavn, som blev særlig ramt af Corona-restriktionerne – primært socialt udsatte.

Aktiviteterne omfatter biavl, vandre- og cykelture, vinterbadning, sanke- og fisketure, mindfulness i naturen mv. og det er især frivillige, der står for aktiviteterne.

sydhavnscompagniet
Socialt udsatte i Københavns Sydhavn har opdaget, hvad naturen kan. Foto: Preben Refby

Samlingssted ved Gedved Sø

"At modtage den her sum penge er second to none for os. Det har meget stor betydning, fordi uden den støtte ville projektet slet ikke kunne sættes i gang, og samtidig har den store bevilling afledt yderligere muligheder og støtte til projektet.”
Ole Lund Svendsen, Gedvedgård

Har modtaget 300.000 kroner til etablering af et samlingssted med offentlig adgang ved den nyetablerede Gedved Sø i Midtjylland. Samlingsstedet indeholder blandt andet et overdækket opholdssted, et depot til undervisningsgrej, et toilet og et shelter.

Alle kan bruge stedet, men det er primært tiltænkt børn og unge i skoler og institutioner, friluftsforeninger og ældre og handicappede i lokalsamfundet.

Missing indholdselement.

Oplevelser på havet til unge på opholdssteder

"Støtten har betydet rigtig meget, for uden udstyr er det svært at lave aktiviteter i vand, specielt i efterårsmånederne. Og grejtraileren er guld værd - den betyder, at vi kan fragte udstyret rundt i hele landet og på den måde tilbyde havoplevelser for unge på opholdssteder, uanset hvor i Danmark stederne ligger."
Jesper Jensen, formand North Nature

Har modtaget 49.000 kroner til tilskud til naturoplevelser og læring om havet for unge på opholdssteder. Tilskuddet går til våddragter og snorkler samt til en grejtrailer. 

Havoplevelser socialt udsatte
De unge på opholdssteder i Danmark er meget begejstrede for havoplevelserne. Foto: Jesper Jensen

Læs mere om projektet "Havoplevelser for socialt udsatte unge"

Mere liv på stranden

“Selv om Føns er så aktiv en landsby, at vi bliver kaldt en mønsterlandsby, er vi jo en del af udkantsdanmark og kæmper en brav kamp for at komme ud af det. Så at modtage tilskud, der kan hjælpe os til at blive et attraktivt sted at besøge og bo, har meget stor betydning for os. Det betyder både noget for de mange, der allerede anvender stranden til helårsbadning og med læskærmene får rarere vilkår, og for vores muligheder for at tiltrække flere turister.”
Ib Johannes Bager, formand Føns og omegns Lokaludvalg

Har modtaget 150.000 kr. til etablering af faciliteter, der skal understøtte badning og andre friluftsaktiviteter året rundt. Faciliteterne er blandt andet læskærme, formidling samt undervandssti med infoskilte om den marine natur ved Føns Strand på Fyn.

Havshelter
Friluftsrådet har med tilskud fra Udlodningsmidler til Friluftsliv gennem årene støttet mange forskellige projekter. Se nogle af dem her.

 

Har du også en god idé til et projekt, der skaber flere muligheder for friluftsliv og øger befolkningens naturforståelse? Så søg om tilskud fra Udlodningsmidler til Friluftsliv. 

Shelter i Pilotnaturpark Flynder Sø - Sønder Lem Vig
Udlodningsmidler til Friluftsliv støtter initiativer, der forbedrer mulighederne for befolkningens friluftsliv og naturforståelse. Næste ansøgningsfrister er 15. juni og 15. september 2024.
Kontakt
gitteholtze
Kommunikationskonsulent
24 64 63 91