Nyhed

’Man skal turde at sige noget’

Hvis en organisation ønsker politisk indflydelse, så skal politikerne først og fremmest vide, hvad den står for. Friluftslivets organisationer skal blive meget bedre til at fortælle omverdenen om sig selv, lyder opfordringen fra kommunikatør og lobbyist Rulle Grabow Westergaard.

Den, der lever stille, er død! Så hård var udmeldingen fra Rulle Grabow Westergaard, der er selvstændig kommunikatør og professionel lobbyist, til Friluftsrådets jubilæumskonference i april. Det er derfor pinedød nødvendigt for en organisations overlevelse, at den er god til at gøre opmærksom på sig selv.

Man kan ikke længere regne med, at politikerne ved, hvad en organisation arbejder med eller står for, bare fordi den har eksisteret længe.

”Vi har et meget fragmenteret samfund, hvor ikke alle kender én, der for eksempel er friluftsorienteret, landmand eller søofficer. Det er ikke en selvfølge, at folk ved, hvem man som organisation er, eller hvad man gør. Det er man nødt til at fortælle dem, og det skal I blive meget bedre til,” lyd opfordringen fra Rulle Grabow Westergaard til friluftslivets organisationer.

For at få politisk indflydelse, så skal friluftslivets organisationer fokusere på, hvordan de kan bidrage til de emner, der optager politikerne. Det kan for eksempel være aktuelle samfundsproblemer som ensomhed, integration, sundhed eller marginalisering.

Kærlighed til en butsnudet frø

Friluftslivets organisationer skal dog huske to ting i kampen for politisk indflydelse, understreger Rulle Grabow Westergaard. For det første skal organisationer, som er samlet under Friluftsrådets paraply, undgå at bruge for meget energi på at bekrige hinanden.

For det andet skal organisationerne passe på, at budskaberne ikke bliver så tekniske og naturnørdede, at politikerne står af. Entusiasme og begejstring er godt, men budskabet skal være noget, som de fleste kan forstå og relatere sig til.

”I har den fordel, at naturen er noget, som alle kan forholde sig til. Men det er en udfordring for jer, at det somme tider kan blive så højtravende, at hvis ikke man kan kende forskel på en engkappeleje og en smørblomst, eller hvis éns hjerte ikke bløder for en butsnudet frø, så kan man ikke være med. Det duer ikke, for så fatter vi ikke, hvad I snakker om,” sagde Rulle Grabow Westergaard.

Om friluftslivets organisationer vælger at bruge skræmme-lobbymetoden over for politikerne, hvor man truer sig til indflydelse, eller om man vælger at appellere til politikernes sympati og medfølelse – eller begge dele - er ifølge Rulle Grabow Westergaard op til de enkelte at bestemme sig for. Men en ting er sikkert:

”I kan noget, og I vil noget. I skal bare turde at sige noget!” afsluttede Rulle Grabow Westergaard.