Nyhed

Lav mad med naturens vilde planter

En ny bog tager læseren i hånden ud i naturen og hjem igen til køkkenet med 54 spiselige planter.
På billedet ses omslaget på en bog under navnet "Mad med naturens vilde planter" - På bileldet ses 3 stilke med lyserøde blomster på

BOGANMELDELSE: En ny bog fra Politikens Forlag er udkommet nøjagtig som de første grønne skud titter frem. Og det er netop hvad bogen "Mad med naturens vilde planter" drejer sig om. 54 vilde men almindelige og spiselige planter gennemgås i detaljer i bogen.

Bogen tager samlere og sankere i hånden hele vejen ud i naturen og tilbage igen til køkkenet. Ude i naturen kan man bruge de detaljerede beskrivelser af planterne der leder tankerne hen på romantiske flora danica illustrationer, og inde i køkkenet kan man kaste sig ud i spændende retter men enkle retter, der er forsynet med smukke og inspirende fotos.

Det er en både charmerende og informativ bog, der bringer drømmen om at finde sine egne urter i naturen og omdanne dem til moderne lækkerier, et skridt nærmere.
Oversigter over sæsoner, sankeudstyr og hvilke planter, der egner sig til hvad gør bogen praktisk anvendelig. Der er både kendte urter, bær og et par svampe og mere ukendte arter så selv for garvede sankere er der inspiration at hente i bogen.

Anmeldt af Astrid Bjørg Mortensen.

Om bogen

"Mad med naturens vilde planter" af Anne Mæhlum, Jim Hensley, Nina Dreyer Hensley (oversat fra norsk og bearbejdet af Dorte Andersson) 296 sider, kr. 300,-