10 gode grunde til en kommunal friluftspolitik

Outdoor-strategi, friluftsstrategi eller politik for friluftsliv. En kommunal friluftsstrategi kan bruges til at samle og realisere de visioner for friluftsliv, der allerede findes i forvaltningerne og til at skabe en ny ambition på området.

Læs hvordan I kan arbejde med friluftsstrategier- eller politikker i din kommune.

10 gode grunde til at din kommune skal have en friluftspolitik:

1. Friluftsliv er for alle. En kommunal friluftspolitik er altid populær hos borgerne. Alle borgere udøver friluftsliv - naturaktiviteter er populære hos alle - på tværs af partiskel mm. hvad enten det er at gå, løbe eller cykle en tur. Samtidig er det en mulighed for at skabe synlige resultater der kommer alle borgere og en lang række foreninger på idræts- og friluftsområdet til gode.
2. Borgernes sundhed og livskvalitet. Gode muligheder for friluftsliv, f.eks. stier og adgang til naturområder, øger borgernes trivsel og sundhed. 84 % af danskerne oplever, at ophold i naturen forbedrer deres humør og mentale sundhed. Nogle kommuner har ligefrem behandlingstilbud i naturen, eks. mindfulness for stressramte eller aktivitetstilbud til ensomme ældre eller socialt udsatte.
3. Skoler og institutioner har brug for gode områder og faciliteter i naturen. Mange elever vil gerne have mere undervisning i ude i naturen og undersøgelser viser, at det styrker især drenges læring og trivsel, øger bevægelse og motorisk udvikling og sætter fokus på andre kompetencer hos eleverne end boglige.
4. Bosættelse. Grønne områder og smuk natur er en vigtig faktor for valg af bosted for mange danskere – adgangen til rekreative områder er (efter jobmuligheder) den næst vigtigste faktor i danskernes valg af bosætningskommune.
5. Turister går efter spændende faciliteter, formidling af natur og mulighed for attraktive naturoplevelser. Det kan en friluftsstrategi tage højde for og den styrker turismen og områdets branding - og kan også tiltrække nye erhvervsprojekter.
6. Foreningslivet kan få et boost: Kommunens mange friluftsforeninger kan både bidrage og få nye muligheder - og i mange tilfælde kan samarbejdet styrkes mellem kommune, frivillige og foreningsliv: for eksempel anlægger spejderforeningerne nye lejrpladser med frivillig arbejdskraft, pladser der samtidig kan indgå som overnatningsmulighed for turister.
7. Natur og naturforvaltningsprojekter er det eksempelvis muligt at bevare landskaber og skabe nye friluftsmuligheder, samtidig med at projektet renser forurenet vand, sikrer grundvandet eller bevarer kulturmiljøer e.l. Også klimatilpasningsprojekter kan få en ekstra dimension hvis der tænkes i rekreative muligheder, for eksempel en sti på et dige, skovrejsning eller mulighed for vandsport på vandreservoir og kanaler.

8. Merværdi. Der kan opnås en række synergieffekter: for eksempel når en ny stiforbindelse efterspurgt rideklubben anlægges, så den også kan benyttes af cyklister og gående, så den giver børnehaven mulighed for at nå et nærliggende naturområde, og så der skabes sammenhæng til et overordnet net af regionale vandreruter.

9. Samarbejde. At fastlægge en kommunal friluftspolitik er fantastisk mulighed for en kommunalbestyrelse til at komme i dialog med borgerne og samtidig styrke samarbejdet mellem de forskellige sektorer i kommunen. Det har de for eksempel gode erfaringer med i Esbjerg kommune. En kommunal friluftspolitik kræver nemlig, at der i forvaltningerne tænkes og samarbejdes på tværs fra teknisk forvaltnings stiplanlægning og forvaltning af parker og grønne områder, over kultur- og fritidsforvaltningens samarbejde med diverse foreninger, videre over børne- og skoleforvaltningens arbejde med undervisning i bæredygtig udvikling til social- og sundhedsforvaltningens arbejde med forebyggelse og rehabilitering.

10. Midler. Flere kommuner har oplevet, at det er nemmere at ansøge om og få tildelt fondsmidler til et projekt, når projektet kan knyttes op på og understøtter en langsigtet strategi.