Høringssvar

Høringssvar vedrørende udkast til Vejledning om Campingreglementet, 2. april 2020

Telt i baghave
Vejledningen følger op på den seneste ændring af Campingreglementet. Både ved revisionen i 2010 og i 2019 af Campingreglementet er der gennemført en betydelig liberalisering med lempelser på en lang række bestemmelser med den begrundelse, at det skal sikre campingpladserne erhvervsmæssige udviklingsmuligheder.

Friluftsrådet finder overordnet, at udkastet til Vejledning om Campingreglementet i sin vejledningstekst er tro mod den politiske ramme, som er sat ved seneste regulering af Campingreglementet, men havde gerne set, at vejledningen generelt var endnu mere uddybende og klar i sin vejledningstekst.

 

Friluftsrådet ser gerne, at det tydeliggøres, at der bag flere af de liberaliserede bestemmelser ikke ligger et retskrav. En tydeliggørelse af dette forhold i vejledningen vil kunne forebygge visse mulige misforståelser og forventninger hos ansøgere.

 

I høringssvaret fremkommer Friluftsrådet med flere konkrete ændringsforslag. Blandt andet peger der på at det bør præciseres at ved planlægning i kystnærhedszonen skal befolkningens adgang til og langs kysten sikres og udbygges.

 

Friluftsrådet benytte lejligheden til endnu en gang at beklage, at klagemulighederne over kommunale tilladelser truffet efter Campingreglementet er stærkt begrænsede i forhold til de klagemuligheder, som findes i Naturbeskyttelsesloven, Planloven m.m. Kredsen af klageberettigede i henhold til Campingreglementet bør udvides betydeligt.

 

Afslutningsvis opfordrer Friluftsrådet ministeriet til at genoplive det tidligere Campingreglementsudvalg eller det tidligere Dialogforum for turismeplanlægning og dermed genskabe et dialogforum mellem myndigheder og interesseorganisationer, som ikke alene eksklusivt sigter på dialogen med campingerhvervet, men inddrager et mere bredt funderet interessefelt omkring camping i Danmark.